Det er både frækt og pirrende at læse om Anastasia og Christians SM-lege. Men helt ufarligt er det ikke. Så BT har bedt sexolog Joan Ørting komme med de bedste råd til begyndere.

Spar penge

I bund og grund handler det her jo om, at kvinder i dag har en kæmpe længsel efter at slippe kontrollen, en længsel efter, at han tager over, at blive bundet, så hun ikke kan tale, eller se om puderne står skævt i sofaen.

Og remedierne behøver man altså ikke bruge en formue på. Mange kan man finde i sit eget køkken. En grydeske er god som pisk, en påfuglefjer kan gøre underværker, tørklæder kan man binde med. Og sengestolpen kan man bindes til.

Og som et ekstra, men meget effektivt supplement er glideolie en rigtig god idé. Både på brysterne og dernede.

Aftal regler

Det er virkelig vigtigt først at tale om grænserne for, hvor langt man vil gå og aftale et stopord. SM handler meget om tillid. For han skal ikke bare smække løs.

Han skal være virkelig god til at fornemme hende, faktisk bedre end hun fornemmer sig selv, og selvom der skal aftales en grænse, er det vigtigt, at han også overskrider den en smule.

For ellers er det jo ikke ophidsende. Legen handler jo om, hvad han nu finder på, at det er ham, der bestemmer det hele.

Slåteknik

Et slag med pisken skal helst ramme det høje sted på balderne, så man rammer musklen bag og ikke risikerer at slå huden i stykker. Og så skal man for guds skyld undgå området omkring nyrerne. Det er for farligt.

Og så er det vigtigt at huske på, at det ikke er smerten i sig selv, der pirrer. Det er dynamikken mellem det vildt hårde og det bløde.

At et slag bliver efterfulgt af blidt og ømt kys på samme sted. Det er den kontrast, der får alle nerve-enderne til at vågne.

Skift

Især for nybegyndere er det en rigtig god idé at skiftes til at være den, der har kontrollen. For hvis han ikke prøver at være den, der er bundet, ved han ikke, hvad det vil sige.