Måske er der råd at hente, hvis det kniber med sexlysten. Et nyt studie har vist, at en indsprøjtning med et bestemt hormon kan gøre unge mænd liderlige.

En forskergruppe fra London har måske fundet en ny kur til par, som har mistet gnisten og lysten til hinanden. Det skriver newscientist.com, ifølge Videnskab.dk.

Kuren hedder kisspeptin, og det er et naturligt forekommende hormon, som sætter gang i nogle af de kemiske signalstoffer, vi forbinder med reproduktion.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan får ældre mænd mere lyst til sex

Et nyt studie har vist, at man kan stimulere sexlysten hos mænd ved hjælp af en indsprøjtning af hormonet.

29 heteroseksuelle unge mænd deltog i studiet, hvor de blev præsenteret for en række billeder af par og fik målt deres hjerneaktivitet ved hjælp af MRI-scanninger. Efter hormonindsprøjtningen var der markant øget aktivitet i de områder af hjernen, der stimuleres af seksuel opstemthed. Dette gjaldt dog kun ved billeder af seksuel karakter.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor har vi lyst til sex?

Forskerholdet bag studiet vil nu udvide undersøgelsen til en større forsøgsgruppe med både mænd og kvinder.

»Vores resultater indikerer, at kisspeptin kan være med til at stimulere nogle af de følelser og responser, som fører til sex og reproduktion. Vi vil gerne undersøge, om kisspeptin kan være en effektiv behandling for eksempelvis psykoseksuelle problemer,« udtaler professor Waljit Dhillo, en af forfatterne bag studiet, ifølge Videnskab.dk til newscientist.com.

Andre artikler på Videnskab.dk