De fleste beklager, at de har været utro, når de opdager den smerte, deres handlinger medfører. Men nogle fortryder ikke. Her er fem fortællinger om hvorfor

I min praksis møder jeg par, der har oplevet utroskab. De fleste føler naturligt nok utroskaben som en stor smerte og et sår, de gerne vil have healet, så de kan komme videre. Uanset om jeg taler med den, der har været utro, eller den, der er blevet bedraget, så er samtalerne ofte præget af tårer, bitterhed, vrede, fortrydelse, anger og undskyldninger.

Men det hænder også, at jeg møder dem, der aldrig har fortrudt, at de var utro. Og dem bliver jeg altid lidt nysgerrig på.

For hvorfor har de ikke fortrudt? Hvad kom de fra? Og hvad var utroskaben drevet af?

Sandheden er, at ethvert parforhold er forskelligt – og det er grundene til utroskab også.

Derfor har jeg spurgt fem forskellige mennesker, om jeg måtte videregive deres oplevelse. For de har oplevet utroskab, men har ikke fortrudt den – af meget forskellige årsager.

Læs med og bliv klogere på utroskabens væsen.

Fem fortællinger om utroskab


’Vores kærlighed var død’

Jeg var færdig med min mand, da jeg var utro. Jeg havde ikke noget ønske om at blive i forholdet. Kærligheden var død, og vi var for længst endt som ’gode venner’ med et dødkedeligt sexliv og med hver sit liv. Utroskaben var med en kollega, som jeg længe havde haft et godt øje til, og da jeg alligevel vidste, at min mand og jeg skulle skilles, syntes jeg ikke, det var værd at fortælle ham om det, og dermed efterlade ham i en smerte. Hvad skulle han bruge den information til? Jeg har aldrig fortrudt det. Kan simpelthen ikke få mig selv til at have dårlig samvittighed over det, når forholdet alligevel var på deroute. Kollegaen og jeg havde en flirt kørende og havde sex nogle gange, før det gled ud i sandet af sig selv.«

Kvinde, 52 år

’Jeg ville ud af forholdet’

Jeg var ung, usikker og fanget i et forhold, hvor jeg var ulykkelig. Fanget, fordi jeg havde oplevelsen af ikke at kunne komme ud af det. Hver gang jeg forsøgte at tale om, at jeg var ked af det, lovede han guld og grønne skove, men han ændrede aldrig noget. Når jeg begyndte at tale om parterapi, grinede han hånligt, og snakkede jeg om skilsmisse, fik jeg indtrykket af, at det ville have voldsomme konsekvenser, jeg ikke ønskede i mit liv. Han sagde det ikke direkte, men lod mig indirekte forstå, at han ville tage vores søn fra mig. Jeg blev mere og mere syg indeni, hvilket det til tider lod til, at han nød. Jo mere stille og ulykkelig jeg var, des mere var han ovenpå og velfungerende i vores forhold. Jeg følte mig fanget og kunne ikke se anden vej ud end at være utro, fordi han så ikke ville kunne tilgive mig og dermed ville lade mig gå. Det skete dog ikke. Han ville bare glemme det, men utroskaben åbnede mine øjne, og jeg opdagede, hvor lidt jeg havde brug for min mand, og hvor afhængig han faktisk var af mig. Med hjælp fra mine forældre og de få venner, jeg havde tilbage, forlod jeg ham kort tid efter. Jeg ville ønske, at jeg havde gjort det tidligere. Havde jeg ikke været utro, havde jeg stadig været sammen med ham i dag, blot endnu svagere.«

Kvinde, 38 år

’Min mand er psykisk syg’

Min mand er meget syg i perioder. Han slås med en psykisk sygdom. Jeg ville ønske, at jeg ikke behøvede at være utro, men i de perioder, hvor det er værst, er jeg nødt til at have et frirum. Jeg mødes med den samme mand, en tidligere kollega, i hans sommerhus i tre til fire timer, hvor vi leger kærester. Snakker, kysser, og jeg får de kram og knus, jeg har brug for. Han er min opladerstation i de hårdeste perioder. Det giver mig energien til at holde sammen på min familie, når jeg kommer hjem igen, og være der for min mand uden at stille krav til ham. Jeg fortryder det ikke, og bliver min mand ikke rask, vil det forsætte. Jeg kan ikke leve uden kærlighed og opmærksomhed i så lange perioder, men jeg ville oprigtigt ønske, at opmærksomheden kom fra min mand, og jeg ikke skulle hente den uden for parforholdet. Men jeg tvivler på, at min mand nogensinde bliver rask.«

Kvinde, 38 år

Love triangle - violation of monogamy - cheating and infidelity, polygamy and polyamory, having mistress and lover, jealousy and sharing beloved person. Simple vector illustration
Love triangle - violation of monogamy - cheating and infidelity, polygamy and polyamory, having mistress and lover, jealousy and sharing beloved person. Simple vector illustration
Vis mere

’Min kone ville ikke have sex’

Vi havde ikke haft sex i flere år, og min kone nægtede at få hjælp. Efter vores andet barn blev født, mistede min kone lysten til sex – fuldstændig. Vi talte ofte om det, og jeg synes selv, at jeg udviste stor forståelse og ville også gerne være med til at arbejde med både vores parforhold og vores sexliv. Men det ville hun ikke. En dag sagde hun, at hun faktisk slet ikke ønskede at få sin lyst tilbage, at hun sagtens kunne leve uden et sexliv, og at hun derfor ikke ønskede at gå i terapi med mig. Det var som at få en dødsdom. Vores sexliv havde været både sjovt og frækt, dog ikke så tit, men når vi gik i seng sammen, var det godt. Men hendes udmelding var som at få en knytnæve i maven. Jeg har aldrig drømt om at være utro og troede aldrig, at jeg ville være det. Men som tiden gik, og jeg igen og igen vendte tilbage til hende og fik samme svar, måtte jeg indse, at hvis jeg ville have et sexliv, måtte det være uden for vores forhold. Jeg har aldrig været utro før, men har nu en elskerinde, som jeg mødes med en gang i kvartalet. Det har stået på i årevis nu, og det er min måde at overleve vores forhold på. Et forhold, som jeg ellers er glad for. Jeg elsker min kone højt, men hendes beslutning om at skære sex ud af vores liv – en beslutning, jeg intet har at skulle have sagt over – at mine behov tilsidesættes og mit liv dikteres af hende og hendes behov, det kan jeg ikke leve med uden at mærke en krop en gang imellem. Jeg ville ønske, at det var min kones, men hendes beslutning giver mig intet valg.«

Mand, 44 år

’Min kone var selv utro’

Min kone havde i årevis haft en affære. Jeg opdagede affæren ved et tilfælde, da en bekendt gjorde mig opmærksom på, at han havde set hende med en fremmed mand i en bil et stykke fra vores by. På en måde tændte det noget seksuelt i mig, på den anden side var jeg rasende over tillidsbruddet. Jeg besluttede mig for ikke at konfrontere hende, men i stedet at lade hendes affære være. Men jeg begyndte at ’opdage’ hendes løgne. Og der var mange. Det blev mere og mere opslidende for mig, og til sidst måtte jeg gøre noget. Jeg vidste, at hendes bedste veninde havde et godt øje til mig, og hun flirtede ofte med mig, når min kone var ude af rummet. Så jeg tog hævn. Jeg gik direkte efter veninden – for at såre min kone. Den smerte, hendes utroskab havde forvoldt mig, skulle hun mærke på egen krop. Derefter blev vi skilt, men min kone indrømmede aldrig sin egen affære, selvom beviserne ikke var til at tage fejl af. Havde hun indrømmet og lagt alle kort på bordet, og ikke fortsat sine løgne, havde vi muligvis stadig været sammen i dag. Tillidsbruddet var det værste.«

Mand, 41 år