Der lokkes med nye løsninger og gode tilbud på fertilitetsmesse i London: Vind en gratis behandling. Kombiner behandling og badeferie på Barbados

’Kønsgaranti’, ’Fødsel eller pengene tilbage’, ’Det er din tid til at blive mor’, lover store plakater.

»Skal du ikke have et lod med i vores konkurrence om en gratis fertilitetsbehandling?«

En storsmilende sælger fra den israelske fertilitetsklinik Manor IVF går direkte efter æggestokkene og lover frit valg på alle behandlinger - insemination, reagensglasbehandling (IVF) med egne æg eller med en ægdonor. Vinderen bliver sendt til en klinik i Israel, Cypern eller Ukraine – hvor end den rette løsning findes. Og selv taberne i konkurrencen kan gå hjem med 10 pct. rabat på alle behandlinger.

Log ind på BT PLUS og læs om hvordan drømmen om et barn og de fertilitetsproblemer, der kan følge med, er big business i dag.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Der lokkes med nye løsninger og gode tilbud på fertilitetsmesse i London: Vind en gratis behandling. Kombiner behandling og badeferie på Barbados

’Kønsgaranti’, ’Fødsel eller pengene tilbage’, ’Det er din tid til at blive mor’, lover store plakater.

»Skal du ikke have et lod med i vores konkurrence om en gratis fertilitetsbehandling?«

En storsmilende sælger fra den israelske fertilitetsklinik Manor IVF går direkte efter æggestokkene og lover frit valg på alle behandlinger - insemination, reagensglasbehandling (IVF) med egne æg eller med en ægdonor. Vinderen bliver sendt til en klinik i Israel, Cypern eller Ukraine – hvor end den rette løsning findes. Og selv taberne i konkurrencen kan gå hjem med 10 pct. rabat på alle behandlinger.

På fertilitetsmessen ’The Fertility Show’ i London, der blev afholdt for syvende gang forrige weekend, er de udstillende klinikker, sædbanker, ægbanker, alternative behandlere, advokater og interesseorganisationer klar med ivrige sælgere, der kaster sig over én ved første øjenkontakt. Alle har noget, de vil sælge til de godt 4.000 besøgende. I første omgang håb.

Katja Maj Nielsen (tv) og Janne Alstrup (th) fra European Sperm Bank svarer på spørgsmål om alt fra ’hvordan vælger vi en sæddonor?’ til, hvordan European Sperm Bank udvælger og sorterer donorerne.
Katja Maj Nielsen (tv) og Janne Alstrup (th) fra European Sperm Bank svarer på spørgsmål om alt fra ’hvordan vælger vi en sæddonor?’ til, hvordan European Sperm Bank udvælger og sorterer donorerne.
Vis mere

Drømmen om et barn og de fertilitetsproblemer, der kan følge med, er big business i dag. 7,6 pct. af en årgang født i Danmark er undfanget med hjælp fra en offentlig eller privat fertilitetsklinik, viser tal fra Statens Serum Institut.

Fertilitetsmessen i London er en kaotisk weekend med ekstreme mængder af informationer fra de mere end 90 udstillere og 50 foredrag. Alle har løsningen på lige netop dit fertilitetsproblem - men også på det problem, du endnu ikke vidste, du havde.

De besøgende er en blanding af hetero- og homoseksuelle par samt singlekvinder. Her er rygsække og dametasker. Skovmandsskjorter og blazerjakker. Unge og ældre. Overvældede blikke og usikre smil. Og meget at tage stilling til.

’Det er business’

»Der er ægbanken, men vi ved jo ikke endnu, om vi overhovedet er i den situation,« konstaterer en kvindelig besøgende på fertilitetsmessen. Manden ved hendes side samtykker, og de forsvinder videre ind mellem messens labyrint af stande.

»Brug jeres sunde fornuft,« konkluderer medical director på hospitalet Guy’s and St Thomas, Yacoub Khalaf, sit foredrag om at forbedre oddsene i fertilitetsbehandling, og advarer: »Det er business.«

En del besøgende på fertilitetsmessen har kun lige fundet ud af, at de ikke kan opfylde babydrømmen uden hjælp og er kommet for at få svar på spørgsmål om processer og muligheder.

Andre har prøvet i årevis at blive gravide - uden succes - og er her for at opdage muligheder, de endnu ikke har prøvet.

Forskellige foldere hjælper European Sperm Bank og Cryos med at forklare forskellige processer til de besøgende på messen.FOTO: DORTE HANSEN
Forskellige foldere hjælper European Sperm Bank og Cryos med at forklare forskellige processer til de besøgende på messen.FOTO: DORTE HANSEN
Vis mere

Fertilitetsturisme

Og mulighederne er utallige. Især hvis man er villig til at rejse for at få opfyldt babydrømmen.

Den grænseoverskridende fertilitetsturisme er fremtiden, hvis man skal tro udstillerne på messen i London. Hvilke fertilitetsbehandlinger der er lovlige, varierer nemlig fra land til land, og er du villig til at rejse, er baby-drømmen alligevel inden for rækkevidde.

Er det kvindens egne æg, der ikke dur, er der ingen ventetid på donoræg i f.eks. Spanien. Hvorimod donoræg er svære at få adgang til for ufrivilligt barnløse i Danmark, for mens der findes to sædbanker i Danmark, der sikrer sæd til barnløse par og singler, er kvinders æg ikke så let tilgængelige på grund af lovgivningen på området.

Vil de besøgende se nærmere på sædbankens lager, er Cryos-folkene klar ved iPaden.
Vil de besøgende se nærmere på sædbankens lager, er Cryos-folkene klar ved iPaden.
Vis mere

Et godt tilbud

Klinikker fra bl.a. Barbados, USA, Spanien, Israel, Rusland, Cypern og Norge er taget til messen i London med gode tilbud og konkurrencer. Og ivrige sælgere.

»Kombiner badeferie med behandling,« frister en storbarmet kvinde fra Barbados og fortsætter:

»Vi har en aftale med Virgin Atlantic, der giver rabat på flybilletter til vores klienter.«

Den norske klinik Hausken kan ikke love solskin, i stedet har de et godt tilbud til de økonomisk pressede ufrivilligt barnløse: ’Spar £ 1.600’, godt 17.000 danske kroner.

Når prisen for en enkelt reagensglasbehandling ligger i den femcifrede ende, er det selv med rabatter ikke en billig drøm, de besøgende på ’The Fertility Show’ har.

I England er fertilitetsbehandling dyrere end i Danmark, og der er mindre hjælp at få fra det offentlige. Så de mange rabatter og tilbud på messen kan betyde, at der skal spares færre penge op til en behandling, og at man dermed kan komme hurtigere i gang.

»Det her er sindssygt,« siger en kvinde til en anden i toiletkøen ud på eftermiddagen, overvældet af informationer, ivrige sælgere og tynget af en bunke foldere fra klinikker og alternative behandlere.

En ’souvenir’ fra messen er en kuglepen fra European Sperm Bank, hvor sædceller ’befrugter’ et æg og resulterer i en baby, når man vipper pennen.
En ’souvenir’ fra messen er en kuglepen fra European Sperm Bank, hvor sædceller ’befrugter’ et æg og resulterer i en baby, når man vipper pennen.
Vis mere

’MÆNDS EGO BLIVER OFTE RAMT’

»Mange er pressede, når de kommer her, hvis de har været i gang med fertilitetsbehandling længe,« fortæller Peter Reeslev, underdirektør i den danske sædbank Cryos, der har en stand på fertilitetsmessen ’The Fertility Show’ i London for tredje år i træk.

»Mænds ego bliver ofte ramt, når de har dårlig sædkvalitet, så det kan godt tage lidt tid, før de henvender sig til os.«

Også singlekvinderne, der de seneste fem år har vokset sig til at være den største aftager af sæd fra Cryos, er pressede:

»Singlekvinderne er ofte oppe i årene, før de går i gang med fertilitetsbehandling, mens de lesbiske par ofte er yngre, og jo egentlig ’bare’ skal have sæd.«

Og jo ældre man er, desto sværere er det at blive gravid. Den danske sædbank European Sperm Bank er med på messen for syvende gang.

»Normalt møder vi jo ikke kvinderne,« siger Katja Maj Nielsen, client service manager og laborant.

Ansigt til ansigt

Netop ansigt til ansigt-mødet med kvinderne og mændene, de hjælper med at opfylde baby-drømmen, er en af grundene til, at European Sperm Bank har været med på messen siden begyndelsen.

»Nogle har måske kun lige fundet ud af, at der er et problem med mandens sæd, og spørger os, hvordan hele processen foregår,« fortæller Janne Alstrup, client service manager hos European Sperm Bank.

Andre spørger, hvordan sædbanken finder og tester sæddonorerne, hvad det koster, eller hvordan man gennemfører en hjemmeinsemination.

Det sidste er dog ikke noget, European Sperm Bank er involveret i, da det efter britisk lov ikke er lovligt.

»Nogle har ikke så mange at snakke med, og så kan det være rart at komme og tale med os personligt,« fortæller Janne Alstrup.