Vores brug af telefoner forstyrrer vores hjerner og kan give kronisk stress, siger videnskabsfolk, der anbefaler mobilfri tid i hverdagen.

Vi kender det efterhånden alle sammen. Det, at man lige skal tjekke telefonen for at se, om der er sket noget nyt. På Facebook, i medierne, eller på Instagram. Mens man er i selskab, mens man ser tv-avis, eller bare mens man keder sig. Vi lader den endda også forstyrre os. Med lyde, med blinken og ikoner, der popper op, mens vi sidder med den i hånden.

Vi tillader telefonen at gribe ind i vores tilstedeværelse, selvom vi inderst inde alle godt ved, at telefonen er en ubehøvlet tidsrøver.

»Kan du så lægge den telefon fra dig!« siger denne skribent ofte til sig selv, som i årevis har lovet sig selv at købe for eksempel et vækkeur til soveværelset, så telefonen kan forblive i stuen. Uden at det nogensinde er sket. Men hvad skribenten ikke kan overkomme, kan hans omgangskreds måske. I hvert fald de ansvarlige, som har stiftet familier. Skribenten griber telefonen med spørgsmålet: Har du mobilfri tidspunkter i løbet af døgnet?

Kristian Lindberg, filmredaktør på Berlingske, gift og far til to, griner.

»Hahaha. Nej, alle, jeg kender, er på 24/7.«

Peter Frederiksen, gymnasielærer, som underviser i fysik og kemi på Roskilde Katedralskole, siger:

»Jeg bruger den lige så meget som mine børn, så jeg kan ikke rigtig tillade mig at sige noget til dem.«

Bo Feierskov, sanger og musiker i bandet Nice Little Penguins, bor på Nørrebro med sin familie. Han MÅ da have en politik.

»Nej, men vi burde. Jeg kan da godt lige sige til mine døtre, at de skal lægge den fra sig.«

Kemiske gevinster

Selvom der er en tendens på skoler, arbejdspladser og også blandt visse familier til at indføre mobilfri tid, står det klart, at rigtig, rigtig mange danskere bruger telefonerne på må og få mere eller mindre konstant.

Og det er forståeligt. Smartphones med adgang til internettet er en ny opfindelse, som vi skal lære at bruge. For bare 15 år siden kom man træt hjem fra arbejde, spiste middag, læste måske BT, og senere på aftenen måske en god krimi eller så en film, hvis man da ikke fik gæster. I dag er telefonen både avis, bog, fjernsyn, radio, og med en e-mail ved hånden er vi konstant på arbejde, og med Facebook er vi i potentiel kontakt med alle vores bekendtskaber, og når vi for eksempel får en besked, udløser hjernen dopamin, og den gevinst gør os afhængige af telefonen, siger hjerneforsker Troels Wesenbjerg Kjær, der er overlæge på Roskilde Sygehus og professor ved Københavns Universitet.

»Når man får et like eller en besked, bliver man glad. Hjernen siger: ‘Nej, det var godt, der er nogle, der kender mig’, og så svarer man med det samme, for hvis man ikke gør det, risikerer man at blive udstødt fra flokken, og det gælder nok særligt unge mennesker,« siger overlægen.

Regler i hjemmet

Han kalder teknologien fantastisk, men vi skal lære at bruge mobilen ordentligt, så den ikke stresser os syge. Bliver man forstyrret eksempelvis om natten, så man ikke sover optimalt over en længere periode, kan det udløse kronisk stress.

»I gamle dage ringede man aldrig mellem klokken 22 og 08. Nu om dage ringer vi måske heller ikke så meget, men vi sender sms’er og skriver opdateringer på sociale medier, som larmer og blinker og forstyrrer os i det, vi er i gang med, så vi risikerer, at vi ikke får slappet af og ikke får sovet godt nok, og så risikerer vi at blive syge,« siger Troels Wesenbjerg Kjær.

Han er en af de antageligt få, som har indført mobilfri tider. Dengang hans tre børn boede hjemme, var der ingen mobiltelefoner ved spisetid.

»Jeg diskuterede med dem, om den skulle være slukket om natten, men der vandt jeg aldrig,« siger han, men han anbefaler, at vi slukker den helt, når det er muligt, så vi er til stede i nuet.

»Jeg har hørt om nogle, som sammen praktiserede, at når de var ude at spise, lagde de mobilerne i en bunke. Den, der greb efter sin mobiltelefonen, betalte regningen,« griner overlægen.

Digitale egoer

Speciallæge og forfatter Imran Rashid har skrevet bogen ’Sluk – Kunsten at overleve i en digital verden’. Hver år bliver der i hele verden hvert 10. sekund – og hold nu godt fast – åbnet otte millioner mail, sendt to millioner smser og givet 309.375 Facebook-likes. Foruden det er der sociale medier som Snapchat, Twitter og Instagram, hvor folk flittigt lægger fotos op.

»Vores mobiler former vores adfærd, så vi over tid får indbygget en række impulser, vi ikke er bevidste om, og som konstant kan kræve vores tid og opmærksomhed. Det resulterer i, at vi konstant går og tjekker telefoner uden egentlig selv at have valgt det.«

Vi tjekker konstant, fordi vi får kemiske belønninger i form af likes eller nyheder, som er tilpasset os hver især af algoritmer, der bliver til lokkende digitale sirenesange, siger speciallægen. Den konstante underholdning er dog i virkeligheden mental fjernstyring af teknologigiganter på den amerikanske vestkyst med et kommercielt sigte.

»Det betyder, at vi konstant bruger tid på noget, som vi ikke ville gøre, hvis vi var mere bevidste i hverdagen om denne ydre styring. Forskning viser desuden, at når vi kun dyrker vores digitale egoer, så bliver vi ude af stand til at føle empati og bekymre os for andre. Så kommer det til at handle om, hvad jeg kan få ud af andre mennesker, fremfor hvad jeg kan give,« siger speciallægen.

Mobiltelefoner og smartphones forstyrrer din hjerne, gør dig afhængig af mobile fix, og det går ud over din koncentration, din tilstedeværelse og værst af alt, så kan telefonen give stress, hvis du ikke har kontrol over dit forbrug.

10 råd om god mobilopdragelse

Her er 10 gode råd, som hjerneforsker Troels Wesenbjerg Kjær kan skrive under på.

  1. Hav mobilfrie zoner i hjemmet – såsom i soveværelset. Køb et vækkeur i stedet.
  2. Sluk din telefon eller hold den i det mindste lydløs i perioder i løbet af dagen.
  3. Brug den mindre i tog, bil og bus – kig ud ad vinduet og se på tilværelsen.
  4. Brug den ikke i køen under indkøb – det forstyrrer din hjerne.
  5. Gem den væk under selskaber – det er alligevel uhøfligt og gør dit samvær mindre interessant.
  6. Koncentrer dine tanker om én ting ad gangen. Brug den ikke, mens du ser for eksempel fjernsyn.
  7. Gå en 15 til 30 minutters tur flere gange ugentligt. Uden din mobil.
  8. Fjern alle lyde på nær ringetonen. Lyde fra sms’er, Facebook-beskeder og tastetoner forstyrrer dig selv og dine omgivelser.
  9. Hold den væk fra dine lommer, når du er hjemme. Så undgår du, at den lokker og giver dig et hurtigt fix.
  10. Find faste pladser til din telefon i hjemmet et stykke fra sofabordet. Så ved du, hvor den er, og du bliver ikke udsat for potentielt farlige stråler i samme grad.