Jeg elskede mine bryster, da de var fyldt med mælk. Endelig langt om længe oplevede jeg at kunne fylde en bh ordenligt ud. Men de var 100% kun til glæde for mig (og min mælkedranker af en søn).
KLUMME: Mine bryster har altid været små. Da mine teenageveninder begyndte at få små buler bag T-shirt-stoffet, lod mine vente på sig. Og da de endelig begyndte at vokse, stoppede de så sandelig hurtigt igen.
Det har altid givet mig en følelse af at være blevet snydt – at mine bryster aldrig blev store – for stort set alle kvinderne i min familie har enorme bryster. Jeg kan huske min mor berolige mig med, at hvis jeg stoppede med at tænke så meget på det, ”skulle de nok komme”. Men tadahh – de kom aldrig.
LÆS OGSÅ: Hulubulu – bryster hvor er I henne?
Da jeg som 26-årig ventede mit første barn – min søn – glædede jeg mig gevaldigt til at få STORE bryster. Og de voksede da også lidt under graviditeten, men det var bestemt ikke på frontpartiet,_mine 20 kilos graviditetsvægt valgte at sætte sig. Næh nej.
Men da jeg havde født, og mælken løb til, kom de endelig. De var ikke gigantiske, som nogle kvinders ammebryster, men for mig var de store. Og de var super flotte. Og jeg kan huske, hvordan jeg ved enkelte lejligheder, når min mand og jeg var ude alene, elskede at tage en af mine normale push up-bh’er på, fra før jeg blev gravid, for så fik de en virkelig pæn størrelse. Jeg følte mig sexet – især fordi jeg var blevet helt ammetynd. Åh, hvilken lykke.
De modsatrettede følelser
Men ammebrysterne, som jeg nød i de måneder, hvor de var i sit es, var bestemt ikke for min mands skyld. Han skulle holde sig langt væk! For så snart han så meget som kiggede på dem, begyndte de at løbe med mælk. Og dét er der altså ikke noget sexet ved – og den der prikkende fornemmelse lige bag brystvorten, når mælken løber til, er bare ikke særlig rar, med mindre der er en lille sulten mund klar til at tage imod (og for guds skyld ikke en mande-mund).
LÆS OGSÅ: Fup og fakta om dine mor-bryster
Jeg lavede et interview med samfundsdebattør og forfatter Knud Romer for nogle uger siden omkring mænds forhold til bryster, og dér kom vi til at tale om mænd og deres ambivalens, når det kommer til ammebryster. Han sagde:
“Det svære for mænd, når det kommer til ammebryster, er de modsatrettede følelser: Amningen er børnepleje og handler om ømme følelser, der er knyttet til kærligheden mellem mor og barn. Og du vil nødig seksualisere moderens forhold til barnet. Derfor skal mænd pendle mellem at have det her sanselige, seksuelle forhold til bryster og på den anden side det ømme forhold.”
Akavet at blive konfronteret med store bare bryster
Det er ikke så mærkeligt, at måske især mange mænd kan føle det akavet at blive konfronteret med store bare bryster i det offentlige rum – eller private – når ammende kvinder stiller deres barme til skue for at brødføde deres babyer. For mændene skal sandelig ikke kigge på brysterne og blive tændte af det – det er jo en kvinde, der holder sit barn i live! Hvor formålet ved de fleste andre lejligheder, hvor mændene konfronteres med bare byster, vil være, at de netop skal blive tændte.
Der er ikke noget at sige til, at mænd kan have et ambivalent forhold til ammebryster – det er bryster i ordets forstand, men de må kun kigge – ikke røre!
Jeg personligt har affundet mig med, at det nok desværre kun vil være de to gange, jeg har været gravid, at jeg vil have stiftet bekendtskab med de store bryster. Og jeg har fundet ud af, at det ikke kun er mænd, der har et ambivalent forhold til ammebryster. For det har vi kvinder også: De bryster, jeg stod tilbage med efter glæden ved mine flotte ammebryster, har sjældent været nogle, jeg ville identificere med glæde. Hvem sagde theposer?
LÆS OGSÅ: Hov, hvor blev min krop af?
LÆS OGSÅ: Fantastiske fotos: En smuk hyldest ammende kvinder
LÆS OGSÅ: 9 råd til at få gang i sexlivet igen
Denne artikel er oprindelig bragt i Vores Børn.
