Arbejder du og din partner på at blive gravide? Så er der lidt tips og tricks her.

Der findes et væld af forskellige myter i forbindelse med graviditet. En af de store myter er, om man kan gøre noget i sengen for at sikre, om man får en dreng eller en pige.

Den britiske side BabyCentre, der producerer information til nybagte forældre, har sat sig for at opklare nogle af de myter, der er i forbindelse med graviditet og undefangelse, og den om barnets køn kan de lynhurtigt udelukke. Det findes der ingen forskning, der bakker op om.

Til gengæld byder BabyCentre ind med noget regulær viden omkring nogle af andre myter i forbindelse med undfangelsen. Eksempelvis den klassiske – hvilken sexstilling er den bedste til at gøre en kvinde gravid?

Ifølge siden er der endnu ikke lavet forskning, der bekræfter, at en bestemt sexstilling er den bedste. Men kigger man på to af de mest velkendte sexstillinger – missionærstilling og doggy-style – så er der en forskel at hente her.

Eksperter har foretaget en scanning af, hvad der sker inde i kvinden ved de to positioner, og i begge tilfælde rammer manden en dybere penetration i kvinden, hvilket betyder, at mandens sperm kommer tættere på livmoderhalsen, der er åbningen ind til livmoderen. Kort sagt – han er tættere på målet.

En anden myte omhandler, hvorvidt det er en fordel at få en orgasme, når man skal undfange et barn.

For mandens vedkommende er det klart, at hvis han opnår en orgasme, så er chancerne større. Men manden behøver faktisk ikke en orgasme for at gøre en kvinde gravid, da hans præ-sperm kan være nok. For kvindens vedkommende er der ligeledes ingen forskning, der bekræfter, at det kan hjælpe på undfangelsen, hvis kvinder kommer.

Den sidste myte, som BabyCentre tager fat på, er, om kvinden skal blive liggende efter samleje. Hvis hun gør det, vil mere af mandens sperm blive liggende i kvinden i længere tid, lyder det. Her kan man med fordel prøve at lægge en pude ind under hofterne i en halv times tid.

Til gengæld er der millioner af sædceller i en mans udladning, så noget af det skal nok blive siddende, selvom du springer på benene lige efter, at I er færdige.