Sex og samliv Men selvom blomsterne blomstrer, og homoseksualitet er blevet mere accepteret, gemmer unge mennesker sig stadig i skabet.
Så sent som søndag, da denne skribent som vanligt stod på sidelægterne i Valby Idrætspark til en fodboldkamp mellem BK Frem og Ringkøbing, råbte en vred fan til en ung modspiller: »Din fucking bøsse. Kom herhen og læg røv til. Så skal jeg vise dig.«
Den slags udbrud er desværre hørt før i fodboldregi. I skribentens folkeskoletid i København i 1990erne, var man bøsset, hvis man var svag til noget. Det har næppe gjort det lettere for nogen at springe ud. I hvert fald hvad gælder drengene. Man kan også spørge sig selv, hvor mange professionelle mandlige fodboldspillere, der er sprunget ud?
Nu om dage er homoseksualitet stadig en udfordring og et tabu. For mænd som kvinder. En undersøgelse, foretaget af Epinion i 2016 for fagforbundene LO, FTF og Akademikerne, viste, at 40 procent af homoseksuelle lønmodtagere er lukkede om deres seksualitet på arbejdspladsen.
Og til trods for at Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transpersoner oplever en stigning af unge mennesker, som henvender sig på baggrund af deres seksualitet, holder alt for mange ifølge organisationen deres seksualitet skjult af frygt. Unge springer først ud, når de er på sikker grund.
Sådan var det for den 23-årige gymnasieelev Karoline Vind, som i dag arbejder for den danske it-virksomhed Groupcare.
Fordomme og frygt
»Jeg voksede op i den lille by Frederikssund, hvor jeg gik i gymnasiet med 300 andre elever. Og jeg vidste, at hvis jeg sprang ud af skabet, ville det eneste, jeg ville være og blive husket som, min identitet som homoseksuel,« siger Karoline Vind, da BT fanger hende over telefonen.
I stedet valgte hun først at springe ud i sommeren, efter at hun havde fået huen på.
»Det var helt bevidst. I samfundet vurderer mange stadig homoseksuelle som mindreværdige. Og der er stadig den fordom, at hvis man som ung pige springer ud, så lægger man an på alle sine veninder. Det frygtede jeg enormt i gymnasiet, for vi lever i forvejen i en kultur, hvor vi overhovedet ikke må kigge på hinanden. Og kunne jeg så få lov til at komme til idræt?«
Selvom det er forår, og alt springer ud, har mange unge det meget svært, understreger hun.
»Jeg har mødt fordomme fra folk, der har fortalt mig, at det er forkert eller spurgt ind til, om jeg nu også var helt sikker på, at det var det, jeg var. Og engang i mellem oplever man noget vildt ubehageligt, og der er det godt at have gode venner omkring sig,« siger hun.
Som ung kan det også være svært at deltage i samtalerne om, hvilke fyre og mandlige skuespillere, der er lækre. Og selvom det kan lyde som mindre problemer, er det for unge svært at være udenfor og ikke føle sig som en del af gruppen. Særligt hvis man som ung pige eller dreng ved, man kan blive udstødt, hvis man har udset sig en person fra samme køn.
Gav bagslag at springe ud
Forperson for Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, Peder Holk Svendsen, oplevede i 1980erne, hvordan det gav bagslag at springe ud. Dengang i firserne, da han gik på gymnasiet i Nakskov, slog han stort op, at han var homoseksuel. Som den eneste. I håb om at andre fulgte trop. Men det skete ikke.
»Så da jeg senere begyndte på universitet, mødte jeg en anden elev fra gymnasiet. Jeg anede ikke, hvem han var, men han kom op og hilste. Der fandt jeg ud af, at alle havde talt om mig på gangene i gymnasiet, og nogle negativt, så på en spøjs måde gav det bagslag, at jeg stillede mig frem. Ingen turde gøre det samme, fordi der blev talt bag om min ryg,« siger Peder Holk Svendsen, som heldigvis oplever, at kulturen er blevet bedre.
Dengang i Nakskov kendte han kun til en homoseksuel i byen. Sådan er det ikke længere.
»Selvom der stadig er store udfordringer, er det generelt blevet lettere for homoseksuelle i dag. Det skyldes ikke mindst, at mange popstjerner og kendte fra tv har stillet sig frem,« siger Peder Holk Svendsen, der heller ikke har noget imod at gå hånd i hånd med sin kæreste gennem byen.
»Men det er klart, at jeg ikke ville gøre det fredag aften foran biografen Palads, hvor rødderne fra Ishøj står udenfor. Så kan man godt opleve tilråb. Skal man være lidt grov, er problemerne, man oplever, ofte fra socialt udsatte miljøer,« siger han.
