Mellem 150 og 200 kvinder har boltret sig på lagnerne med Peter, siden han startede som konepasser i 2010. Det skriver Søndagsavisen.

En forårsdag i 2010 blev Peter kontaktet af en mand fra et af de par, han kendte fra swingermiljøet. Parret skulle et smut forbi København og shoppe, og Peter blev spurgt, om han kunne tage sig af konen, mens manden var ude at handle. Det var her inspirationen til at springe ud som 'konepasser' opstod.

»Hun blev afleveret hos mig på Østerbro, og vi hyggede i stor stil. Da han hentede hende efter et par timer, sagde han kækt: ”Tak, fordi du passede min kone.” Fra det øjeblik var der ikke langt fra tanke til handling, så jeg oprettede straks min hjemmeside, hvor jeg tilbyder min service,« forklarer han til Søndagsavisen.

Peter anslår, at han har været sammen med mellem 150 og 200 kvinder i sin tid som konepasser. Størstedelen af henvendelserne kommer fra singlekvinder, mens kun en lille andel kommer fra par, der gerne vil have en tredje person med i sengen.

For at værne om sit privatliv og minimere risikoen for, at hans identitet bliver afsløret, er det ikke muligt for kvinderne og parrene at få tilsendt et billede af ham inden besøget. Til gengæld kræver han at se et billede af kvinden, inden han dukker op, så han er sikker på, at han kan tænde på hende.

»Det skal hverken være et nøgenbillede eller et, hvor man kan genkende hende med ansigt. Jeg tænder på meget, men jeg har brug for at vide noget om hendes alder, højde og vægt, hvis jeg skal være sikker på at kunne gennemføre det,« forklarer Peter.

På et tidspunkt var der så meget rift om Peter, at han var sammen med 10 kvinder på en uge, men det blev lidt for meget.

»Når jeg er sammen med en kvinde, skal jeg tune mig ind på hendes kropssprog, psyke og væremåde, og gør jeg det ofte, slider det mentalt på mig. Jeg engagerer mig mere i kvinderne nu, hvis de ønsker det, og ser dem flere gange,« forklarer han til Søndagsavisen.

Peter tager ikke penge for sine besøg, for så ville han føle, at det var en forpligtelse, han havde, og det ville han ikke bryde sig om.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.