14. februar er det Valentinsdag i Danmark. Mens mange kærestepar verden over benytter dagen til at give hinanden roser og gaver, så viser en ny undersøgelse, at danske mænd nærmest demonstrativt dropper kærlighedstraditionen.

Men et nyt kærlighedseksperiment viser, at der faktisk er god grund til at give gaver - også for mændenes skyld.

Kærlighedseksperiment er udført i Danmark af den amerikanske neuroforsker Paul Zak, der har fået tilnavnet 'Doctor Love'. Paul Zak har nemlig opdaget hormonet oxytocin. Et hormon, der styrer om vi føler tillid og kærlighed til andre mennesker.

Paul Zak lavede for nylig et eksperiment med 32 danske par. I eksperimentet ville Paul Zak se, om man kunne spore en stigning i oxytocin-niveauet hos mændene, hvis de gav en lille gave til deres kvinder – ledsaget af søde ord.

Paul Zaks eksperiment viste, at indholdet af oxytocin i blodet hos mændene i gennemsnit steg med 27.5 pct. Til sammenligning har Paul Zak målt oxytocin-nivauer hos en brud lige efter vielsen på 28 pct.

Det er Anthon Berg, der står bag kærlighedseksperimentet, som et led i deres kampagne om, at vi alle sammen skal vise lidt mere generøsitet.

Så selv om mange danske mænd synes, at Valentinsdag er en fjollet ide, så er det nu videnskabeligt bevist, at mændene også får noget ud af at give gaver og kærlige bemærkninger - og det gælder selvfølgelig hele året rundt.

I tv-klippet kan du se, hvordan mændene og kvinderne reagerer på at få gaver.