Hej!
Jeg skriver, fordi min mand er kærlig og omsorgsfuld. Og det er ironisk ment. Fortæl mig, hvorvidt nogen fortjener at blive slået og misbrugt af sin partner. Han er ikke bleg for at vise sin ''kærlighed'' foran vores datter.
Sidste gang han gik for vidt og efterlod en gave - blå mærker på min overarm. Hans familie ved det. De er kolde bag i og grinte af mig, da jeg fortalte, hvad der foregår bag lukket dør.
Eneste vej for mig ud af dette mareridt bliver en kiste. Han og hans familie er vellidte i lokalsamfundet, og ingen vil tro på mig. Han fremstår jo som den kærlige far!
Jeg er fanget ligesom en rotte i et bur og kan ikke slippe væk!.
Du behøver ikke svare. Fordi næste gang gør han sikkert sit arbejde færdig.
Jeg ville ønske, jeg fik abort, så mit barn ikke skulle opleve dette mareridt.
Til alle kvinder og piger - løb væk fra jeres partner efter første gang, de løfter en hånd, ford det bliver ikke sidste gang, de gør det desværre.
Kære Kvinde!
Jeg behøver ikke svare? Selvfølgelig gør jeg det. Og det i en fart. Dit brev vidner jo ikke bare om en uudholdelig situation men også om en enorm ensomhed. Du føler dig dømt ude på forhånd af både din svigerfamilie og lokalsamfundet. Men kære ven, dette her handler jo ikke om, at andre skal synes noget. Dette her handler om, at du skal passe på dig selv. Du vil væk, og det forstår jeg godt. At andre ikke forstår, må ikke afholde dig fra at træffe den rette beslutning. Din datter må ikke se dig blive tævet, og kisten skal ikke blive din flugtvej.
Som forældre kan vi finde ud af at påtage os alverdens smerter, hvis bare det kan skåne vores børn, men du skåner ikke din datter ved at blive i situationen. Abort eller ej…den beslutning skal jeg ikke træffe for dig, men hvis du selv eller dit fosters liv er i fare, så tror jeg, du skal tænke dig godt om.
Hvis du googler ”voldsramte kvinder” vil du kunne finde et hav af muligheder. Der er en hotline. Der er gratis rådgivning. Der er krisecentre. Jeg mener faktisk, det er din pligt både overfor dig selv og overfor din datter at tage imod et af de mange tilbud, så du kan få en langtidsholdbar løsning. Der vil du også opleve, at du slet slet ikke er alene. Og det, tror jeg, er den oplevelse, du først og fremmest har brug for nu.
Tøv ikke. Find en stund allerede i dag og ring (de svarer døgnets 24 timer). Jo før jo bedre.
Ønsker dig alt det bedste.
Annette
