Forestillingen om den eneste ene byder op til tosomhed. Til kun at have sex med den, man elsker. Men der er et alternativ til tosomheden, mener sexolog.

Sexolog Sara Skaarup lever selv i et åbent forhold, hvor sex ikke er noget, som man kun deler med hinanden. Selvom samfundet har lært hende om den romantiske forestilling ved tosomheden gennem eventyr og film, så ved hun, at det ikke er noget, der virker for hende – eller for hendes mand for den sags skyld. I hvert fald ikke i længden.

Opret abonnement på PLUS og få indblik i alternativet til tosomheden. Du får desuden en række gode råd til, hvordan du bedst begår dig i et åbent forhold.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Sidst, jeg var sammen med en anden end min kæreste, kom jeg hjem og var ét stort smil. Men ikke nok med det, så var min lyst til min kæreste enorm, og da vi efterfølgende havde sex, følte jeg mig tættere på ham end nogensinde før«.

Sådan skriver en kvinde i et debatindlæg i Berlingske om sit forhold til sin kæreste. Og hun er ikke alene.

Sexolog Sara Skaarup lever selv i et åbent forhold, hvor sex ikke er noget, som man kun deler med hinanden. Selvom samfundet har lært hende om den romantiske forestilling ved tosomheden gennem eventyr og film, så ved hun, at det ikke er noget, der virker for hende – eller for hendes mand for den sags skyld. I hvert fald ikke i længden.

»Når man er forelsket, så har man næsten altid et naturligt tunnelsyn på hinanden. Livet virker pludselig let, og man vil gerne bevare den følelse i mange år. Men realiteten viser, at det er rigtig svært. Når man har haft 10-20 års samliv, så begynder de fleste mennesker godt at kunne forstå, at der er en form for udlængsel eller en trang til at prøve andre ting også,« siger Sara Skaarup og tilføjer, at der er utroskab i hvert andet forhold.

Sex er mindre farligt end løgn

»Man skal kigge på sin historik og så sige: ’Ja, okay, jeg har været tre af mine gamle kærester utro, så mon ikke jeg får lyst til andre på et tidspunkt?’,« siger Sara Skaarup.

Det gik op for hende, at de normer, hun havde for kærlighed og seksualitet, ikke var hendes egne. At det var nogle, hun havde adopteret, og at de ikke passede til hende. Hun kom frem til, at når det kom til stykket, er sex nok mindre farligt end løgn.

»Derfor lavede vi en model, hvor dét at være ærlig er vigtigere end aftalen om, at man aldrig må være sammen med andre end hinanden. For mig er utroskab løgn – ikke, hvis min mand har sex med andre. Det er ikke noget, han gør mod mig, det er noget, som han gør for sig selv.«

Det er svært at blive sammen. Svært at være ’os to mod verden’. Det viser tal fra Danmarks Statistik med al tydelighed. Faktisk har det aldrig været sværere at blive sammen. Ikke engang halvdelen lykkes med det og må skilles. Det skyldes ifølge parterapeut Peter Kongshaug, at vi opdrages til at være lyststyrede gennem det tidlige institutionsliv.

»Man sætter i højere grad sig selv i første række, og man er dårlig til at se målet med sine handlinger, og det lider parforholdet under. Kender man ikke målet med sit parforhold, hvorfor man kommer hjem til skrigende unger og vasketøj, så er der ikke nogen, der kan hamle op med en villig mand eller kvinde med en flaske champagne. Der er ingen forpligtelse i det. Seximpulsen tager over, for den er biologisk funderet i os,« siger Peter Kongshaug, der ikke mener, at det åbne forhold vil kunne vende kurven for det stigende antal skilsmisser.

Dertil har han set for meget smerte i sit terapilokale i forbindelse med sex uden for parforholdet.

Sara Skaarup har skrevet en bog om sit og andres åbne forhold. Det vil sige, at hun har en mand, som hun elsker, og som er far til hendes børn, men hun har også kærester ved siden af. Foto: Martin Sylvest Andersen
Sara Skaarup har skrevet en bog om sit og andres åbne forhold. Det vil sige, at hun har en mand, som hun elsker, og som er far til hendes børn, men hun har også kærester ved siden af. Foto: Martin Sylvest Andersen
Vis mere

Svært på den lange bane

»Der er ikke mange parforhold, som jeg kender til, der overlever, at man har sex med andre end hinanden. Det kan godt fungere et stykke tid, men jeg har kun set få tilfælde, hvor det lykkes på den lange bane. Hvad jeg til gengæld har set, er gråd og smerte i forbindelse med den utryghed, det giver, når ens partner er sammen med andr.e«

Sara Skaarup tog snakken om det åbne forhold op for ti år siden.

Hun var på et kursus, hvor hun mødte nogen, der levede sådan, og mærkede straks, at det var en snak, som de skulle have derhjemme. Ellers var hun bange for, at hun ville begynde at gå bag om ryggen på sin mand med andre. Men samtalen om bruddet med tosomheden er ikke let.

»Man ved jo ikke, om ens partner løber skrigende væk, hvis man lægger svesken på disken. Og det er da ikke alle, der kan være med på et åbent forhold, men jeg tror på, det er vigtigt at tage snakken alligevel – også selvom man er to meget monogame mennesker, for det er gråzonerne, der giver smerte i forholdet,« siger Sara Skaarup.

Samtalen om tosomheden – om mål og mening – er helt afgørende for parforholdets fremtid, mener Peter Kongshaug. Men han mener også, at det for de fleste er vigtigt, at man kun har hinanden:

»At man ikke er den vigtigste hele tiden, er for mange mennesker afgørende problematisk. Mange vil hellere være alene end ikke at være den eneste.«

Gråzoner skal udjævnes

Peter Kongshaug mener, som Sara Skaarup, også, at gråzonerne skal udjævnes, for at parforholdet kan overleve.

»Mange skilsmisser skyldes, at det er svært for par at få indledt den samtale om, hvor svært det er at være bundet af en tosomhed,« siger Peter Konghaug.

 

 

5 råd om det åbne forhold

Ifølge Sara Skaarup er første bud i et åbent forhold, at man ikke skjuler noget, men lader den anden vide, hvor man er i sit følelsesliv, og hvad der betyder noget for én. Fuld gennemsigtighed er den nye form for intimitet. Her er fem andre råd om det åbne forhold.

1. Skab en ramme sammen
Definér en konkret ramme for, hvad jeres individuelle sexliv går ud på. Begge skal være glade for rammen. Vær 100 procent enige om, hvad det er, I eventuelt sætter hinanden fri til.

2. Tal altid sandt
Lyv ikke. Vov at dele jeres virkelige følelser med hinanden. Vær hensynsfuldt ærlig, forti ikke vigtige informationer for at skåne den anden eller dig selv. Heller ikke over for andre, I indlader jer med.

3. Vær fair over for andre
Alle, som parterne indlader sig med seksuelt, behandles med respekt og hensyn og får fuld besked om ’det dynamiske parforholds’ præmisser. Undgå at medvirke til, at andre er utro.

4. Tag små skridt
Afprøv nye territorier forsigtigt. Skab tryghed, før nye landvindinger tilføjes. Afstem fremfærd efter den mest tøvendes behov og vær parat til at træde et skridt tilbage igen.

5. Evaluér aftalen
Undersøg løbende, om den hidtidige ramme stadig passer. Fortæl det, hvis en mindre udfordring bliver til en indre konflikt. Justér, så rammen altid stemmer overens med forholdets tilstand og begges behov.