Alle danskere lyver flere gange om dagen for at opnå sociale fordele og forbedre deres status

Løgn er et stort parakdos. Vi lyver alle sammen, men ingen vil indrømme det,« siger forfatter Anne Marie Mygind i bageriet Emmerys i København om sin grund til at skrive den både barske og underholdende bog ’Løgn’ udgivet på People’s Press

Ifølge bogen lyver vi minimum fire gange om dagen, og det gør vi ofte for at opnå fordele. Vi overdriver over for chefen, hvor hårdt vi arbejder. Vi roser høfligt kæresten for at se godt ud i kjolen (selvom hun også vejer lidt for meget). Vi praler med præstationer over for venner. Eller fordrejer, hvorfor vi fik en lav karakter til eksamen.

»Enten er historien, at censor var en idiot, eller at vi ikke havde gidet øve os. På den måde lyver vi for omverdenen, men også for os selv, og undgår dermed at skabe en fortælling om, at vi er dumme. Og det er dybt nødvendigt for at overleve socialt,« siger forfatteren, der arbejder i reklamebranchen og dermed kender alt til at skabe glansbilleder.

Vi redigerer simpelthen sandheden for at være den, vi helst vil være. Vi overdriver eller underdriver. For os selv og for andre. Vi kan bilde os selv ind, at vi ikke er rygere, men at vi er festrygere. For bedre at holde vores valg ud. Og vi lyver over for andre, så de fortsat kan lide os, fordi sandheden er for barsk, siger forfatteren.

»Mange har ikke lyst til at kende sandheden, så vi er forpligtet til at kunne lyve ordentligt, for af og til er det nødvendigt. Hvis din gigtplagede bedstemor har brugt et halvt år på at sy et halstørklæde, du synes er grimt, så skal du jo ikke sige til hende, at det er grimt.«

Lær at lyve mindre

I den situation kan man moderere sandheden, og her er det nødvendigt at lyve ordentligt, fortæller Anne Marie Mygind. Man kan i stedet fortælle sin bedstemor, at man er glad for halstørklædet.

»Tit findes der en måde at undgå løgnen, hvis vi gør os umage. Og den tid bør vi tage os tid til at finde fremfor at lyve instinktivt, fordi det er nemmere.«

Anne Marie Mygind indrømmer selv, at hun har løjet, men hun er blevet bedre til at omgå den.

»Jeg er freelancer og blev lidt træt af at høre mig selv af at sige, at jeg var til møde. Alle, der kender mig, ved, jeg har lange perioder, hvor jeg ikke laver en skid. Så jeg spurgte en terapeut, og vedkommende sagde:

‘Sig, du har en aftale. Aftalen er med dig selv, men kun de færreste vil spørge »med hvem«, så her er den halve sandhed bedre end møde-løgnen, fordi du slipper for den dårlige samvittighed,’ og sådan kan man lære at lyve mindre.«

Fortielse er også en løgn, der af og til er nødvendig.

»Hvis ens bedste ven fortæller dig en hemmelighed, og vennens anden bedste ven siger til dig ’Jeg har på fornemmelsen’, hvad skal man så gøre?«

Anne Marie Mygind havde en veninde, der med al tydelighed indikerede, at hun ikke ville vide af, at hendes mand var utro. Alle vidste det, men ingen fortalte det.

»Og er det gået galt, og kan man slippe af sted med utroskab, er mit bedste råd, at man fortier og lever med sin egen dårlige samvittighed.«

Løgnens tidsalder

Løgne er primitive mekanismer, der gør sig gældende for at blive socialt accepteret, siger psykolog Charlotte Skeel.

» Det kan være for at komme højere op i hierarkiet, men det kan også være af frygt for at miste en status. Det gælder både på arbejdspladsen og blandt vennegruppen.«

Men ikke nok med det. Ifølge bogen lever vi i løgnens tidsalder, og ikke mindst de sociale medier som Facebook og Instagram er fuld af løgn.

»På sociale medier udstiller vi os også mere perfekte, end vi er. Samtidig strømmer det med falske nyheder, såkaldte fake news, der bliver videreformidlet af journalister, der ikke har tid til at tjekke fakta.«

Samtidig fordrejer politikere sandheden med deres budskaber. Men heldigvis lever vi også i en oplysningstid, siger psykologen.

»Det gode er, at mange af løgnene er lette at opdage og afsløre, fordi vi i dag har adgang til så mange informationer,« siger psykolog Charlotte Skeel.

Den positive løgn

Der er mange grunde til at lyve, og de behøver ikke at være negative, fortæller psykologen.

Løgn kan være en beskyttelse over for børn.

»Hvis man er skilsmissemor, og eksmanden skælder en ud i telefonen, mens barnet hører samtalen, og barnet spørger: ’er far sur’, er det i orden, at moderen sige: ’Nej, nej, far er helt okay!’

Mere banalt kan man lyve om, at kiosken har lukket. Løgnen kan også være direkte positiv. Hvis kæresten siger, at hun kommer senere hjem på grund af overarbejde, men i virkeligheden er ude at købe en gave for at overraske sin elskede.

Løgne kan være legende, smukke og positive overraskelser. Løgnene er kun negative, når man sårer andre, så man skal stræbe efter at være så ærlig som overhovedet muligt.«