36-årige Charlotte fra Frederiksberg har styr på karrieren. Hun har også mødt flere mænd, som hun virkelig har haft følelser for.

Men den 36-årige københavner har aldrig haft en kæreste. For hver gang hun bliver glad for en mand, trækker han stikket efter et par måneder.

I livsstilsprogrammet ’Baronessen & mig’ besøger baronessen Caroline Fleming en række danske kvinder, der sidder fast i livet, og hvis fortid har givet dem et ordentligt hak i selvtilliden.

Én af dem er Charlotte fra Frederiksberg, der tumler med selvtillidsproblemer, som flere kvinder nok kan genkende.

Det er ikke fordi, hun ikke har noget at byde på. Fordi hun ikke føler sig sjov, spændende, klog eller pæn nok. Hun har bare en tendens til ikke at vise alt, hvad hun består af, når hun møder en mand, hun bliver glad for.

I tv-klippet, du kan se over artiklen, spørger Caroline Fleming, om Charlotte føler, hun er god nok.

»Det føler jeg jo på masser af punkter, jeg er. Men når der kommer en mand ind i spillet, så tror jeg bare, at jeg nogle gange ikke opfører mig helt som mig selv,« svarer Charlotte.

»Jeg kan godt virke lidt fraværende, fordi jeg tænker for meget over, at jeg skal gøre det rigtige.«

For Charlotte handler det om balancegangen mellem at give nok af sig selv til at man virker tiltrækkende og at give så meget, at man kan rammes på det.

»Hvis jeg åbner mig, får jeg måske et svigt, og så pakker jeg mig ind, og så det sværere at åbne sig. Hvis man ikke åbner sig, så er man heller ikke så interessant,« siger hun.

»Nogle gange har jeg selv afsluttet noget. Måske uden grund, men bare fordi, at så tænkte jeg, at det i hvert fald ikke blev ham, der droppede mig. Og det er jo lidt ærgerligt, for det kunne sagtens have været noget godt,« filosoferer hun.

Se hele afsnittet af 'Baronessen & mig' onsdag kl. 20 på Kanal 4.