Ligemeget om man har haft et engangsknald eller sex med sin kæreste, så er der nogle ting, der altid skal huskes.

Det skriver Joe.co.uk, der har samlet tre læge-råd, som alle kvinder bør huske - hver eneste gang.

Der er nemlig skjulte farer for at få infektioner i underlivet, som bliver formindsket betydeligt, hvis man bærer sig rigtigt ad.

1. Vask IKKE underlivet

Selv om man måske har lyst til at vaske sved og andet væk fra området efter samleje, er det en rigtig dårlig idé, siger den amerikanske gynækolog Leslie E. F. Page.

»Det medfører en stærkt forhøjet risiko for infektion,« siger hun.

På grund af de ting, som vævet i vaginaet bliver udsat for under samleje, reagerer det mere følsomt på berøring bagefter.

2. Husk altid at tisse

Det er meget simpelt:

»Sex kan medføre blæreinfektioner,« siger læge Robert Wool.

Hvis man sørger for at få tisset af inden for en time efter, man har dyrket sex, bliver de skadelige bakterier skyllet med ud.

3. Gå ikke i bad sammen

»Når vulvaen svulmer op på grund af den seksuelle stimulation, blotlægger den skedeåbningen, hvilket betyder, at der er en øget risiko for infektioner,« siger Leslie Page.

Dermed kan et romantisk bad sammen med den eneste ene altså ende ganske smertefuldt - hvis det altså sker EFTER samlejet.