Mange mænd oplever på et tidspunkt, at de har bøvl med potensen og med sexlysten. Men nu er der hjælp at hente!

Tv-kok, sundhedscoach og forfatter Umahro Cardogan giver her sine bedste tips til et saftigt sexliv. Ved at spise de rigtige råvarer eller de rette måltider kan du nemlig gavne ikke bare dit eget helbred - men også din potens.

- Vidste du, at det er mere effektivt at løbe et par gange om ugen og spise sundt end at tage Viagra og den slags medikamenter? Mænd med rejsningsproblemer får simpelthen bedre blodgennemstrømning og rejsning af at motionere og spise ordentlig mad end af at tage medicin, siger Umahro Cardogan.

Med B.T. Plus får du:

- Umahro Cardogan: Derfor skal du spise og drikke dig til et bedre sexliv.

- 10 gode kostråd - samt opskrifter på Umahros scoreret samt potens-powerjuice.

- Overblik over, hvad der er godt for potensen.


Tv-kok, sundhedscoach og forfatter Umahro Cardogan har her 10 kostråd til at øge potensen.

1. Hold op med alt det tilsatte sukker. Både det synlige, usynlige og kunstige.

2. Spis fuldkornsprodukter. Glem alt det raffinerede.

3. Sky ikke fedtet - spis blot den rigtige slags.

4. Spis protein af ordentlig kvalitet.

5. Spis bælgfrugter, nødder, frø og kerner hver eneste dag.

6. Spis økologiske grøntsager, frugter og bær - hver dag.

7. Drik 1,5 liter vand, ren grøntsagsjuice, grøn te eller urtete hver dag. Hvis du skal have kaffe eller alkohol, så gå efter kvalitet og nyd lidt, men godt.

8. Spis regelmæssigt. Ikke noget med at springe morgenmaden over. Flere men mindre måltider er vejen frem.

9. Spis afbalancerede måltider med sundt fedt, kvalitetsprotein, ‘hele’ kulhydrater og grøntsager - og så økologisk som muligt.

10. Selv med så god mad er det en god idé at tage et multivitamin-/mineraltilskud alligevel. Mange kan også snildt bruge ekstra tilskud af omega 3-fedtsyre, D-vitamin og gavnlige tarmbakterier. Hvis du vil tage mere, så rådfør dig med fagfolk først.

Det er godt for potensen

Ren powerfood for både sundheden og ikke mindst potensen er ifølge Cadogan bl.a.:

Fed fisk

Tomater

Bønner

Broccoli

Savoykål

Blomkål

Spinat

Løg

Chili og peber

Bananer

Jordbær

Æble

Havregryn

Fuldkornspasta

Jomfruolivenolie

Græskarkerner

Kakao

Kanel