Voksne kan kun gennemskue, om børn lyver i knap halvdelen af tilfældene, viser nyt studie. Det tal svarer til, at man bare gætter tilfældigt.

De fleste forældre har nok prøvet at komme hjem til et scenarium, hvor mistanken hurtigt falder på deres lille August eller Emma. Måske er slikskabet tømt, eller et af hjemmets fineste arvestykker ligger smadret på stuegulvet.

Men når børnene anklages for det skete, erklærer de sig uskyldige og bebrejder måske hunden eller en af deres søskende. Spørgsmålet er, om de taler sandt.

Forældre vil typisk påstå, at de kan afsløre, om deres børn lyver ud fra mumlen, nervøst kropssprog og flakkende øjne. Det er dog sjældent tilfældet, konkluderer et nyt amerikansk studie.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs om hvordan børn, hurtigt bliver lige så dygtige løgnere som deres forældre. Allerede i skolealderen er børn faktisk ved at være på voksenniveau i forhold til at kunne skjule en løgn.


Voksne kan kun gennemskue, om børn lyver i knap halvdelen af tilfældene, viser nyt studie. Det tal svarer til, at man bare gætter tilfældigt.

De fleste forældre har nok prøvet at komme hjem til et scenarium, hvor mistanken hurtigt falder på deres lille August eller Emma. Måske er slikskabet tømt, eller et af hjemmets fineste arvestykker ligger smadret på stuegulvet.

Men når børnene anklages for det skete, erklærer de sig uskyldige og bebrejder måske hunden eller en af deres søskende. Spørgsmålet er, om de taler sandt.

Forældre vil typisk påstå, at de kan afsløre, om deres børn lyver ud fra mumlen, nervøst kropssprog og flakkende øjne. Det er dog sjældent tilfældet, konkluderer et nyt amerikansk studie.

Forældre, som tror, at deres børn lyver, har faktisk kun held med at identificere løgnen i 47 procent af tilfældene, viser studiet. Det er ikke mere imponerende, end hvis forældrene gættede tilfældigt på, om deres børn talte sandt eller ej, skriver forskerne bag.

Det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet Law and Human Behaviour, er et metastudie, og dets konklusioner er baseret på 45 forskellige eksperimenter med i alt 7.893 voksne og 1.858 børn.

Studiet medtager kun bevidste løgne, og altså ikke de tilfælde, hvor børn uvildigt lyver.

Selvom det måske er foruroligende læsning for forældre til potentielle små løgnere, overrasker konklusionen ikke Kristine Jensen de López. Hun er professor i udviklingspsykologi og leder af Børnesprogklinikken samt Center for Developmental & Applied Psychological Science på Aalborg Universitet.

Børn bliver nemlig ret hurtigt lige så dygtige løgnere som deres forældre, fortæller hun.

Evnen til at lyve knytter sig til det, man på dansk kalder "teori af den andens sind. Det er evnen til at vide, at andre ser verden anderledes end én selv. Altså evnen til overhovedet at forstå, at man skal skjule nogle ting, og at man kan lyve.

Og eksempelvis vide, at selvom man har gemt sig under et tæppe, så kan andre stadig se, at man er der. Det er allerede i tre-fire års alderen, at børn udvikler den evne, siger Kristine Jensen de López til Videnskab.dk.

Allerede i skolealderen er børn faktisk ved at være på voksenniveau i forhold til at kunne skjule en løgn.

At det nye studie er publiceret i det juridiske tidsskrift Law and Human Behavior er ifølge Kristine Jensen de López desuden sigende for, hvad dets konklusioner kan bruges til.

Studiet kan formentlig bruges på retsikkerhedsområdet som viden til det meget vigtige spørgsmål, om man kan stole på et barns vidneudsagn i retten, når det eksempelvis handler om overgreb.

Det psykologiske felt om retssikkerhed er stort, og der hersker meget uenighed. Så studiets konklusioner er altså både interessant viden for forældre, men også for retssikkerheden, slutter hun.