Julie Lindell er mor til en teenagepige på 16 år, med alt hvad det indebærer af udfordringer. Hun har været på forældrekursus. Ikke fordi hun er en dårlig mor, eller fordi der er noget i vejen med hendes børn. Men fordi hun aldrig bliver for gammel til at lære mere og blive bedre.
»Det handler ikke om at være en god eller dårlig mor, men om at vi er vokset op med forældre fra en anden tid. Det vigtigste job i mit liv er at være mor, så hvorfor ikke tage et kursus og få input til det. Jeg har altid tænkt, at man aldrig bliver for gammel til at vide mere og søge råd. Det har været en af de bedste beslutninger i mit liv,« siger Julie Lindell, der arbejder som sanger.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Julie Lindells udbytte af forældrekurset, og få en guide til hvordan du selv bliver en bedre forælder.
Julie Lindell er mor til en teenagepige på 16 år, med alt hvad det indebærer af udfordringer. Hun har været på forældrekursus og har fået en bedre kontakt med sin datter.
38-årige Julie Lindell har været på forældrekursus. Ikke fordi hun er en dårlig mor, eller fordi der er noget i vejen med hendes børn. Men fordi hun aldrig bliver for gammel til at lære mere og blive bedre.
»Det handler ikke om at være en god eller dårlig mor, men om at vi er vokset op med forældre fra en anden tid. Det vigtigste job i mit liv er at være mor, så hvorfor ikke tage et kursus og få input til det. Jeg har altid tænkt, at man aldrig bliver for gammel til at vide mere og søge råd. Det har været en af de bedste beslutninger i mit liv,« siger Julie Lindell, der arbejder som sanger.
Julie Lindell har været gift i 17 år med sin mand Marcus, og sammen har de en datter på 16, Laura, og en søn på knap to år i København. Anden gang hun blev mor, lagde hun mærke til, at hun var blevet klogere undervejs. At hun havde lært meget fra første til andet barn, og at hun ikke var færdig med at lære. Meget ville hun ønske, hun havde vidst på forhånd.
»For eksempel at der ikke er grund til at være så hård ved sig selv som forælder. Man kan være så bange for ikke at gøre det godt nok og komme til at sætte barren sindssygt højt og gå op i noget, der ikke nødvendigvis betyder noget for børnene. Det er ikke vigtigt for børnene, at de går i hjemmestrikket tøj og spiser økologisk grød.«
Snot under næsen
»Til gengæld er det supervigtigt, at de får et godt selvværd med sig, så de bliver i stand til at tage gode beslutninger.
I begyndelsen gik jeg op i, at min datter kom i bad hver aften, at hun ikke havde 11-taller under næsen og at sengetøjet blev skiftet hver tredje dag. Men tænk, at jeg har brugt energi på snot under næsen, når jeg kunne have brugt den tid på at være mere nærværende i stedet.
Det er sådan noget, man ikke kan gøre om som forælder, og det ville jeg ønske, jeg havde været mere bevidst om,« siger hun.
Julie Lindell har læst bøger om at være forældre, og hendes mand er uddannet psykolog og har faglig viden med sig derfra. Alligevel synes hun, det har været svært med at finde ud af, hvordan man bedst udfylder forældrerollen.
»Jeg gjorde lidt, som mine forældre gjorde. Det tror jeg tit, man gør. For jeg har jo ikke oplevet, hvordan andre bliver opdraget. Også selvom verden ser helt anderledes ud i dag i forhold til dengang, mine forældre blev opdraget, og dengang jeg voksede op,« siger hun.
En bedre samtale
Netop derfor er hun glad for, at hun har fået input til opdragelse på et forældrekursus.
»På kurset har jeg lært, hvordan jeg får en bedre dialog med min datter. I stedet for at fortælle hende, at hun er dygtig til noget, skal jeg se og bekræfte hendes følelser. Og det virker. Før fik jeg tit standardsvaret ‘ikke noget’ eller ‘alt muligt’, når jeg spurgte hende hvad hun havde lavet i skolen eller lignende. Men ved at tale anderledes til hende, åbnede hun op. Det var helt fantastisk. Jeg fik en teenager, der fortalte løs i flere timer om sig selv og sin hverdag, uden at jeg forsøgte at lege dommer og komme med gode råd, analysere hende, gøre hende til et offer eller opdrage, men bare viste, at jeg så og hørte hende,« fortæller Julie Lindell.
Julie Lindell har indført familiemøder i hjemmet og været opmærksom på, hvordan hun taler til sin datter Laura. Den forbedrede kommunikation har gjort, at datteren har taget anderledes valg.
»Min datter har af sig selv taget beslutninger om venner, kæreste og skole det seneste par måneder. Fordi hun selv ville, og ikke fordi jeg sagde, hun skulle. Karaktererne er på bare fire måneder strøget helt i top, og hun er en pige, der går med oprejst pande. Skidt med alt det speltfis. Selvværdet er det vigtige. Barnet skal forstå, at det er værdifuldt i sig selv. Bare fordi det er. Når barnet føler sig værdifuldt, bliver det også nemmere at tage gode beslutninger. Måske fordi man synes, man fortjener bedre,» siger hun.
»Det er okay, at man ikke er perfekt som forælder«
Berit Jochimsen er familieterapeut og underviser forældre i at være forældre. Hun mener, at langt de fleste har godt af at øve sig i familielivet.
Når teenageren smækker med døren og burer sig inde på værelset, eller den treårige bliver ved med at skrige ved bordet, kan det være værd at overveje, om man som forælder kunne gøre noget anderledes.
De seneste to år har familieterapeuten Berit Jochimsen afholdt mere end 30 forældrekurser og har arbejdet med børn og familier i flere årtier. Hun er ikke i tvivl om, at det gavner at få perspektiv på ens forældreevner.
»Jeg synes, det er vigtigt, at der er et forum, hvor det er okay, at man ikke er perfekt som forældre. Det kan være rart at høre, at andre har de samme udfordringer som en selv, for det med opdragelse er svært at tale om. Det er næsten blevet lidt tabuiseret at indrømme, at alt ikke kører på skinner. På Facebook ser man kun de familieidylliske billeder, hvor alt er pænt og poleret. Men virkeligheden er, at mange kunne have godt af at få hjælpende redskaber til forældrerollen,« siger 51-årige Berit Jochimsen, der selv er mor til en teenager på 15 og tvillinger på 11.
Helt almindelige forældre
De kurser, hun afholder, er af tre eller fire lektioner af 2,5 times varighed og skal gerne give forældrene håndgribelige redskaber til at bryde ud af negative mønstre hjemme i familien.
De forældre, hun møder, er ganske almindelige forældre med almindelige børn, som oplever, at de nogle gange kommer til kort.
Nogle gange fordi der er et højt konfliktniveau derhjemme, andre gange fordi forældrene bare savner inspiration.
»Vi zoomer ind på konflikterne og de dårlige mønstre, og forældrene bliver opfordret til at blive tydelige om, hvordan det helt præcis er, de gerne vil have, det skal være hjemme hos dem. Det er forskelligt fra familie til familie, og hvis de ikke selv kan være tydelige og konkrete om det, kan de heller ikke være tydelige over for deres børn,« siger hun.
Udover førstehjælp til konflikter bliver forældrene introduceret til børns kærlighedssprog, hvordan man støtter børn i at blive mere selvhjulpne, hvilke alternativer der er til straf, og hvordan man stabler et familiemøde på benene.
