Børn tager ikke skade af at høre et "fuck" eller et "satan", viser forskning. Men der er en anden stor risiko forbundet med det.

Selv hvis man hamrer sin tå ind i et bordben og impulsivt råber "av for satan", bør det ikke give anledning til bekymring, at et barn hører det voldsomme sprogbrug.

Børn tager nemlig ikke skade af at overvære brugen af almindelige bandeord, konkluderer en ny bog, som sprogforskeren Benjamin Bergen fra The University of California har skrevet.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan det kan være, at børn ikke tager skade af bandeord. Her får du til gengæld at vide, hvilken anden stor risiko, der kan være forbundet med det. Havde du selv tænkt tanken?


Børn tager ikke skade af at høre et "fuck" eller et "satan", viser forskning. Men der er stor risiko for, at børnene selv begynder at bande.

Selv hvis man hamrer sin tå ind i et bordben og impulsivt råber "av for satan", bør det ikke give anledning til bekymring, at et barn hører det voldsomme sprogbrug.

Børn tager nemlig ikke skade af at overvære brugen af almindelige bandeord, konkluderer en ny bog, som sprogforskeren Benjamin Bergen fra The University of California har skrevet. Det skriver mediet Quartz.

Sprogforskeren har finkæmmet forskningen på området og konkluderer i sin bog, at det kan være skadeligt, hvis forældre bander over deres børn og bruger nedsættende bemærkninger om barnet. Men derimod skal forældre ikke være bekymrede for, at børn hører bandeord.

Når det er sagt, så skal forældre dog være opmærksomme på, at børn med al sandsynlighed vil begynde at bande, hvis deres forældre gør det, siger Marianne Rathje, som forsker på Syddansk Universitet i børn og unges brug af bandeord.

»Hvis forældrene bander, bander børnene også. Børn lægger mærke til, hvad forældre gør og ikke, hvad de siger, og det gælder også bandeord,« siger hun.

Forældre bør altså være opmærksomme på, at de socialiserer deres børn sprogligt, ligesom de socialiserer deres børn i alle andre sammenhænge.

»Børn lærer hurtigt, at bandeord er noget særligt. Enten fordi forældre bliver vrede, når børnene bruger bandeord, eller fordi forældrene begynder at grine, hvis barnet siger "lort". Så hvis forældre selv bander, viser de børnene, at det er okay at bande,« siger hun.

Derfor er det vigtigt at undgå bandeord og i øvrigt signalere over for børnene, at bandeord ikke er okay, hvis man vil forebygge, at børn begynder at bande.

Synes man derimod, at det er uskyldigt, når børnene udbryder et "av for satan" eller "fucking computer", kan man bare bande løs.

Men det er alligevel en god idé at tale med sine børn om, at omverdenen kan opfatte bandeord forskelligt, mener Marianne Rathje.

»Børn skal lære, at bandeord ikke er uskyldige ord som "hus" og "mand", men at ordene har et potentiale til at støde andre,« siger hun.

/ritzau/FOKUS