Zoo lukket af kommunen kort efter genåbning
Dyreparken blev lukket ned af Hillerød Kommune for otte måneder siden. Nu er det sket igen.

Dyreparken blev lukket ned af Hillerød Kommune for otte måneder siden. Nu er det sket igen.

Hillerød Mini Zoo nåede kun at være åben i få dage, før kommunen – igen – beordrede stedet lukket.
Dyreparken genåbnede 8. august efter at være blevet lukket ned af kommunen for otte måneder siden.
Det skriver Sjællandske Nyheder ifølge TV 2 Kosmopol.
Det skyldes, at Hillerød Mini Zoo åbnede uden at have de nødvendige tilladelser på plads, lyder det.
Hillerød Kommune opdagede ifølge Sjællandske Nyheder, at dyreparken var vokset langt over størrelsen, der var tilladt.
Samtidig manglede der brand- og bygningsgodkendelser.