»Vi gør noget, vi aldrig frivilligt har gjort før. Vi lukker haven i en uge for at gøre klar.«

Sådan står det skrevet i en pressemeddelelse, som Odense Zoo har sendt ud. Og lukningen sker endda tilmed op til jul.

Men haven lukkes altså med god grund – der skal nemlig gøres klar til den zoologiske haves juleopsætning.

»Det bliver en eventyrlig oplevelse, når Odense Zoo for første gang tænder lysene og inviterer ind til jul i Zoo. Det bliver det største og mest gennemførte event i havens historie,« skriver Odense Zoo.

Over 400.000 julelys skal oplyse den zoologiske have hen over julen, og udover det kommer der også juleboder, Zoo-nisser og en helt særlig julekalender. I år kan man desuden også varme sig på en helt særlig omgang Zoo-vintersuppe, som er udviklet specielt til Odense Zoo af kendiskokken James Price.

»Alene i opsætningen af de 400.000 lys er ni personer fast beskæftiget i ni uger.«

Hele december kan man følge de to ZOO-nisser Zoofus og Zoofie og deres jagt på julemandens rensdyr. Nisserne kan også mødes i haven. Foto: Odense Zoo.
Hele december kan man følge de to ZOO-nisser Zoofus og Zoofie og deres jagt på julemandens rensdyr. Nisserne kan også mødes i haven. Foto: Odense Zoo.
Vis mere

Derfor er Odense Zoo nødsaget til at lukke parken i en uge op til den store juleudstilling.

»Det betyder, at Odense Zoo er lukket for gæster fra og med mandag 15. november og til fredag 19. november.« Det hele kan så opleves fra 19. november og hele julen ud.

Andre læser også