Over to milliarder mennesker verden over har en konto på det populære sociale medie Facebook. Alligevel er det ikke Facebook, der står for størstedelen af det globale forbrug af mobildata.

Der er nemlig et medie, der overgår det populære sociale medie.

YouTube fører kapløbet og er uden tvivl det medie, der tager de flestes mobildata. Det viser en ny opgørelse.

Den populære streamingtjeneste står for 37 procent af det globale internetforbrug af mobildata, viser tal fra analyseinstituttet Sandvine i rapporten 'Mobile Internet Phenoma', skriver Finans.

Dog ligger Facebook på andenpladsen, men kun med 8,4 procent af det globale forbrug af mobildata.

Herefter kommer sociale medier som Snapchat, Instagram og Whatsapp.

Netflix derimod står kun for 2,4 procent af det globale internetforbrug af mobildata. Men det kan dog være, fordi Netflix' 148 millioner brugere verden over ikke streamer film og tv-serier på mobilen.

Streaming-tjenesten står nemlig i alt for 15 procent af den globale internettrafik.