Det er svært at finde hoved og hale i det hele.

I flere uger har vi nu hørt på, at vi i Danmark arbejder hen mod at opnå en vis flokimmunitet i befolkningen.

Men lørdag kunne WHO så på et pressemøde fortælle, at der ikke er noget bevis for, at man som corona-overlever bliver immun for virussen.

Betyder det så med andre ord, at det ikke giver mening at tale om flokimmunitet? Og kan man så overhovedet lave en vaccine?

Det forsøger B.T. at gøre dig klogere på nu.

Og heldigvis er svaret stadig ja.

»Mennesker overlever - sådan er biologien. Når man møder en fremmed virus, så danner man antistoffer, så man er forberedt næste gang. Sådan har det altid været,« siger Karen Angeliki Krogfelt, der er professor i medicinsk mikrobiologi ved Roskilde Universitet.

Sådan har beskeden da også lydt fra virologer og eksperter verden over, siden coronavirussen gjorde sit indtog for et par måneder siden.

Men hvorfor gik Maria van Kerkhove, der er epidemiolog ved verdenssundhedsorganisationen, WHO, så i lørdags ud og oplyste, at der intet bevis er for, at raskmeldte personer ikke kan smittes på ny.

Det spørger Karen Angeliki Krogfelt også om.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til WHOs udmelding. Det er lidt forvirrende. Vi ved ikke, hvad den er baseret på, så det undrer mig lidt, hvad den skal til for,« siger hun og fortsætter:

»Hvis folk ikke bliver immune, så kan man heller ikke bruge en vaccine, og det er jo det, som WHO ellers taler om, så det er også ret selvmodsigende. Det hænger ikke helt sammen.«

Udmeldelse vækker også undring hos Henrik Nielsen, der er klinisk professor ved Aalborg Universitetshospital.

»Jeg tror egentligt bare, de gør klart, at de endnu ikke har haft lang nok tid til at teste immunitet, men udmeldelsen er da undrende. For det er jo så logisk, at jeg lige så godt kunne være kommet med den udtalelse, og nu er der måske mange, som tror, at man ikke kan blive immun, fordi det bliver sagt på den måde,« fortæller professoren

Ved normale luftvejsvira - ligesom coronavirussen - er det sådan, at kroppen danner antistoffer, når man er smittet, og det er altså dem, der giver dig en immunitet.

Immunitetens længde varierer fra virus til virus, men ved sars-opbruddet målte man det til, at de raskmeldte personer var immune i ét til to år.

Og netop derfor ville det også overraske Henrik Nielsen, hvis en tur med coronavirussen ikke gør dig immun i en rum tid.

»Det ville da være mærkeligt, hvis det her blev den første virus i historien, hvor sygdommen ikke giver immunitet,« siger han.

Men nu tænker du nok:

Hvorfor har B.T. og flere andre medier skrevet, at man i Sydkorea angiveligt har oplevet op imod 200 raskmeldte coronasmittede, der er blevet testet positive igen?

»Tallene fra Sydkorea? Vi mangler mange svar. Var de positive første gang? Var de testet? Hvor lang tid er der gået? Informationerne er halve,« fortæller Karen Angeliki Krogfelt og fortsætter:

»Jeg har endnu ikke set et videnskabeligt belæg for, at folk har været testet positive, og så et stykke tid efter blevet syge igen.«