Det er et lovkrav for danske virksomheder af en vis størrelse af have en whistleblowerordning.

Men spørger man Mille Mortensen, der selvstændigt forsker i krænkende handlinger og mobning på arbejdspladsen, løser sådan nogle ordninger ikke problemer alene.

- De informationer, som whistleblowerordninger har liggende, kommer som regel fra anonyme kilder, og derfor er det ofte umuligt at gå videre med eventuelle anklager.

- Man må ikke beskrive anklagerne detaljeret, og man må heller ikke oplyse, hvem der har fremsat dem, hvis der er lovet anonymitet. Så er der nemlig en risiko for, at vedkommende kan identificeres.

- Derfor bliver det også umuligt at forholde en person, der er anklaget for at have krænket en anden, anklagerne.

Det siger forskeren, efter at formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard, i denne uge er blevet beskyldt for at udsætte otte mænd i organisationen for upassende adfærd.

Lizette Risgaard har i den forbindelse italesat organisationens egen ordning, som hun selv har været med til at oprette.

- Jeg er rigtig ked af, at de her personer ikke har rakt ud til den. Det er jo et eksternt advokatbureau, som undersøger sagerne.

Men det betyder ikke så meget, for anklagerne er som regel anonyme, lyder det fra Mille Mortensen.

I stedet bør enhver virksomhed forsøge at forebygge en krænkelseskultur ved at uddanne ledere og klæde dem på til at kunne håndtere den slags sager.

- Det kan forebygges ved at skabe en psykologisk tryghed på en arbejdsplads og arbejde med mod for at værne om det, der er sårbart.

- Det kræver lederuddannelse at vide, hvordan man bedst håndterer og forebygger krænkende handlinger og seksuel chikane.

- Langt de fleste træder nemlig ikke af sig selv frem og fortæller om sårbare eller tabuiserede emner - de tier i stedet.

- Derudover er det grundlæggende vigtigt at have en beredskabsplan, så alle ansatte ved lige præcis, hvor de skal gå hen, hvis de udsættes for seksuelle krænkelser, siger Mille Mortensen.

/ritzau/