For flere af landets Lotto-spillere har pinsen været ekstra sød.

Ifølge Danske Spil har weekendens trækninger nemlig budt på hele 10 nye millionærer

»Det eneste, der skulle til for at snuppe denne lørdags førstepræmie i Lotto på syv millioner kroner, var syv helt rigtige tal. Det fandt hele to danskere ud af på den helt rigtige måde,« skriver spilselskabet i en pressemeddelelse.

Dermed bliver ugens førstepræmie i Lotto altså delt i to.

Den ene heldige vinder, som er blevet 3.500.000 millioner kroner rigere, havde købt sin kupon i Skjold Burne Sorø. Vinderen deler de syv millioner med en spiller, som havde spillet 10 rækker i Lynlotto og havde købt sin kupon i Center Kiosken.

Derudover har en anden dansker vundet intet mindre end 2.403.098 kroner ved at ramme 5+1 rigtige tal, hvilket giver en andenplads i Eurojackpot. Vinderen havde købt sin kupon i Brugsen Sisimiut i Grønland og kommer fra Danmark.

Den forventede førstepræmiepulje i Eurojackpot stiger nu til 126 millioner kroner, og tallene trækkes næste gang tirsdag aften.

Og traditionen tro skulle der findes to vindere af Millionærgarantien, hvor der hver lørdag bliver trukket lod om to gevinster på en millioner kroner.

I denne uge havde den ene vinder købt sin kupon hos OK plus Haslev, mens den anden vinder havde spillet med via sit PLUS-abonnement og kommer fra det østlige Sønderjylland.

Desuden er de første fem vindere af Sommer Lotto nu fundet.

Den første vinder kommer fra Region Syddanmark og havde spillet 10 rækker i Lynlotto via sit PLUS-abonnement. Aftenens anden vinder havde spillet 10 enkeltrækker og kommer fra Region Sjælland. Aftenen tredje vinder havde spillet 10 enkeltrækker og kommer fra det østlige Sønderjylland.

Aftenens fjerde vinder havde spiller 10 rækker i Lynlotto og havde desuden en gevinst på fire rigtige til 60 kroner. Vinderen havde købt sin kupon i Solkiosken i Hvidovre. Aftenens femte vinder havde spillet 10 rækker på mobilen og kommer fra Helsingør.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne.