Den gode vinkel: Danskerne er stadig i verdensklasse. Den dårlige: Vi bliver dårligere og dårligere til engelsk.
Begge dele står klart i en ny rapport, som har kortlagt engelskkundskaberne hos flere end to millioner mennesker i 113 lande verden over. Heriblandt Danmark.
Rapporten, som er udarbejdet af den internationale udbyder af sprogkurser, EF Education, viser således et indeks over de enkelte landes resultater i en standardiseret, 50 minutter lang skriftlig og mundtlig test.
Her er Danmark i den seneste rapport placeret på en samlet fjerdeplads, hvilket er én placering bedre end vores resultat i 2022.
Men selv om vi altså er rykket frem, så viser indekset faktisk, at det danske resultat samlet set er blevet dårligere. Danmarks score var i 2022 på 625, mens den i 2023-rapporten lyder på 615.
Det er andet år i træk, at det danske resultat er blevet ringere end året forinden. I 2021 var Danmark placeret som nummer tre i verden med en indeksscore på 636.
»Det er problematisk, for resultatet indikerer jo altså, at vores engelskniveau er faldende,« siger Emil Kongsmark, som er country manager for EF Danmark, til B.T.
»Vi er stadig på et højt niveau, det skal siges, men det er absolut værd at holde øje med, at vi ikke begynder at bevæge os for meget i den negative retning,« tilføjer han.
Danmark er med scoren 615 et stykke fra de bedste, som igen i år er Holland (647), Singapore (631) og Østrig (616).
Hvis man kan glæde sig over det, så er vi denne gang akkurat foran Norge på 614, som har oplevet et fald fra 627, og det gør os trods alt til skandinaviske mestre.
»Jeg synes, vi skal være lidt bekymrede, og vi skal være opmærksomme på udviklingen. Det er vigtigt for Danmark, at vi er gode til engelsk, for vi er et land, der lever af vores internationale fokus og vores innovation,« siger Emil Kongsmark.
»Danmark skal være et top-3-land i mine øjne. Danmark skal blive ved med at have de internationale briller på i alt, hvad vi foretager os.
»Hvis vi kan inkorporere det engelske sprog endnu mere på vores skoler og arbejdspladser og investere i, at medarbejdere kan lære business English og tage sprogkurser på arbejdspladserne, så vil det hjælpe os,« vurderer Emil Kongsmark desuden.
Hvordan kan det være, at Holland igen er så langt foran os?
»Man kan drage mange paralleller,« siger Emil Kongsmark.
»De har et stærkt uddannelsessystem, og de har mange anerkendte universiteter, og så er de et land, der har formået at tiltrække mange store internationale virksomheder. Det er med til at gøre, at niveauet er ekstremt højt,« forklarer han.
En af årsagerne til Danmarks tilbagegang i de seneste par år er, at især resultatet for aldersgruppen 18-20 år er gået tilbage. Og de er faktisk den aldersgruppe, som scorer lavest hos EF med 609.
De bedste aldersgrupper er 21-25 år (645) samt 26-30 år (636), viser rapporten.
»Når vi ser, at der har været en tilbagegang for de unge, så tror jeg, at det skyldes en post-covid-reaktion. Der har været mindre fokus på sprogundervisning i den periode, hvor man ikke har kunnet gå i skole,« siger Emil Kongsmark.
»Jeg tror stadig, at vi ser efterveerne nu,« tilføjer han.
»Når det er de såkaldt unge voksne, som klarer sig bedst, så skyldes det, at de via arbejde eller uddannelse har lært mere engelsk og er blevet mere komfortable med at bruge det,« siger Emil Kongsmark desuden.
Rapporten viser desuden, at København (639) er på en tredjeplads for byer i hele verden. Men hvis man ser på regionerne i Danmark, så er det faktisk Midtjylland, som scorer højest med 635.
I den modsatte ende er Nordjylland, som scorer 592.
»Der er flere og flere store internationale virksomheder, som er blomstret op i det midtjyske område, og det trækker resultatet opad. Når der eksisterer et stærkt internationalt miljø, så kan vi se det på resultatet,« konstaterer Emil Kongsmark.
