Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det var planen, at Salbyhus Mandekrisecenter skulle slå dørene op 15. april.

Men det har Køge Byråd sat en definitiv stopper for.

Ifølge Forenede Care, der driver en række pleje- og krisecentre landet over, skulle krisecenteret blandt andet hjælpe nogle af de 19.000 danske mænd, der lever i voldelige forhold.

Én af dem, der forstår behovet for et mandekrisecenter, er 45-årige Peter Tuxen, der i ti år levede i et psykisk voldeligt forhold.

»Jeg trak mig ind i mig selv og følte, at jeg var et dårligt menneske. Vi var begge giftige for hinanden,« siger 45-årige Peter.

Men det var først efter, at Peter forsøgte at begå selvmord i november 2020, at parret valgte at gå hver til sit.

»Jeg ramte bunden og stod i mit livs største krise,« fortæller Peter, der i dag har et fint forhold til sin ekskone.

Efter selvmordsforsøget valgte Peter at flytte ind på et af de kun 14 mandekrisecentre i Danmark. Til sammenligning er der godt 77 krisecentre for kvinder.

Men efter stor modstand fra naboerne i den lille landsby Lille Salby er krisecenteret blev sparket til hjørne af Køge Kommune. Det skulle ellers huse op til ni mænd inklusive eventuelle børn under 18 år.

I et referat fra et udvalgsmøde i Klima- og Planudvalget fremgår det, at naboerne ikke mener, at byen »egner sig til sådan institution«.

Desuden udtaler en nabo til Sn.dk, at de hellere vil have rockere boende end fremmede, voldsramte mænd. Det skyldes frygt for, at mændene på krisecenteret vil forstyrre byfreden.

Men det er langtfra virkeligheden, siger direktøren i Forenede Care.

På Højelsevej 41 skulle mandekrisecenteret have ligget, men nu står lokalerne tomme.
På Højelsevej 41 skulle mandekrisecenteret have ligget, men nu står lokalerne tomme.
Vis mere

»Diskussionen har været helt afsporet. Det drejer sig ikke om misbrugere eller psykisk syge, men om mænd i livskriser,« siger direktør i Forenede Care Stine Louise Eising.

I den forbindelse kritiserer direktøren kommunen for ikke at bære sin del af ansvaret.

»Når de afviser projektet, så siger man jo indirekte til folk, at de har ret i deres fordomme. Jeg savner, at de tager ansvar i dialogen,« siger Stine Louise Eising.

I Køge Kommune erkender man, at kommunikationen med naboerne ikke har været optimal.

»Vi kunne have håndteret sagen noget bedre, da der blev spredt nogle grundløse rygter,« siger Niels Rolskov (EL), der er formand for Klima- og Planudvalget i Køge Kommune.

Selvom Teknik- og Miljøforvaltning havde givet grønt lys og indstillet til at tillade åbningen, har Køge Kommune altså valgt at vende tommelfingeren nedad.

En beslutning, der efterlader Forenede Care med et tomt hus og store frustrationer.

»Jeg tror slet ikke, at der ville være samme modstand, hvis det handlede om et krisecenter for kvinder. Mænd og kvinder er heller ikke ligestillet ens på det her område rent lovmæssigt,« siger Stine Louise Eising og fortsætter:

»Vi kunne selvfølgelig klage, men det er en langsommelig proces. I stedet kigger vi ind i at finde et samarbejde med kommunen om stedet.«

Andre læser også