Silas Dam har stadig ugentlige mareridt om episoderne.
Mareridt om at blive lagt ned, få taget bukserne af, blive tvangsmedicineret og herefter spændt stramt fast med et bælte.
24-årige Silas Dam kan nemlig ikke komme i tanke om noget mere ubehageligt og ydmygende end at blive bæltefikseret.
»Det er forfærdeligt at ligge i bæltet. Man er spændt fuldkommen fast, så det er umuligt at bevæge sig, og det gør meget ondt, når læderet gnider mod din hud. For mit vedkommende var bæltet spændt så stramt, at det har efterladt permanente mærker på mine hofter,« siger Silas Dam, der under indlæggelser i psykiatrien har oplevet at blive bæltefikseret flere gange.
Og han er langtfra den eneste.
De seneste detaljerede tal over tvang i børne- og ungdomspsykiatrien viser nemlig, at tallene er eksploderet, og at de indlagte børn og unge i langt højere grad bliver udsat for bæltefikseringer, fastholden, beroligende medicin, døraflåsning, brug af remme og anden tvang.
Det er i Sundhedsdatastyrelsens 'register over tvang i psykiatrien' på www.esundhed.dk, at man kan dykke ned i de seneste tal fra 2021.
Her kan man blandt andet konstatere, at flere unge bliver udsat for tvang, men stigningen bliver først for alvor stor, når man ser på, i hvor mange tilfælde personalet i psykiatrien har taget de forskellige tvangstyper i brug.
Eksempelvis blev der på landsbasis i 2020 påbegyndt 340 bæltefikseringer med børn og unge som patienter. I 2021 var tallet steget til 732. En stigning på 115 procent.
Nogenlunde samme stigning ser man i brugen af beroligende medicin, mens episoder med brug af remme steg fra 195 i 2020 til 488 i 2021.
Generelt er påbegyndte tvangsforanstaltninger i kategorien 'fiksering og/eller fysisk magt' steget fra 2.260 i 2020 til 3.955 i 2021.
»Det er hjerteskærende tal, for ét er, at flere børn udsættes for tvang. Men nu kan vi jo så også se, at de, der bliver udsat for tvang, udsættes for mere tvang end før. Så det er dobbelt hjerteskærende og et kæmpestort problem,« lyder generalsekretær hos Bedre Psykiatri, Jane Alrø Sørensens, reaktion på tallene.
24-årige Silas Dam er autist og er altså en af de danskere, der har oplevet at blive udsat for en del af de forskellige tvangstyper.
Han har i børne- og ungdomspsykiatrien oplevet at blive frihedsberøvet, men bæltefikseringer er han kun blevet udsat for, da han var over 18 år.
Én af dem var en bæltefiksering på mere end 25 timer, der i 2021 endte med et forlig på 90.000 med Sundhedsministeriet, da den danske stat måtte erkende, at bæltefikseringen var problematisk.
Og det er, ifølge Silas Dam, med god grund, at man fra politisk side flere gange har forsøgt at få nedbragt brugen af især bæltefikseringer.
»Det er et kæmpe tillidsbrud. Du bliver krænket og svigtet af de folk, der ellers skulle hjælpe dig med at få det bedre. Forestil dig, at du indlægges, fordi du døjer med selvmordstanker eller angst, og så ender du med at blive tacklet, tvangsmedicineret, strippet nøgen og spændt fast til en seng,« siger Silas Dam og fortsætter:
»Det er som at blive sparket, mens man ligger ned. Din angst bliver forstærket, og dine selvmordstanker bliver forværret. Det er den mest håbløse følelse, du kan opleve, og det ultimative svigt, da mange ser psykiatrien som deres sidste håb.«
Og så er der den voldsomme ydmygelse.
»Det er enormt ydmygende at blive fikseret, mens der står ti ansatte på værelset og stirrer. Du bliver helt umenneskeliggjort, når du ligger spændt fast som et dyr, mens de hiver bukserne af dig og tvangsmedicinerer dig,« siger Silas Dam, der stadig har mareridt om bæltefikseringerne.
Vil du bidrage til B.T.s dækning af en stigende tvang i psykiatrien? Så må du meget gerne sende en mail til sebj@bt.dk.
Også brugen af tvangsforanstaltninger i kategorien 'tvangsbehandling', hvilket indebærer 'af legemlig lidelse', 'tvangsernæring', 'ECT (elektrochokbehandling, red.)' og 'tvangsmedicinering' er steget.
Her var der i 2020 132 påbegyndte tvangsforanstaltninger. I 2021 var tallet steget til 258.
Tal, som Enhedslisten psykiatriordfører, Peder Hvelplund, kalder 'alarmerende'.
»Det er dybt alarmerende tal og giver et chokerende billede af, hvor presset psykiatrien er. Det er dybt alvorligt, fordi tvang er et meget meget voldsomt magtmiddel. Det har store konsekvenser for den enkelte og relationen. Det er dybt uacceptabelt, at der på flere områder er sket en fordobling,« siger han.
B.T. har rakt ud til Sundhedsstyrelsen, men her ønsker man ikke at kommentere tallene fra esundhed.dk.
Sektionsleder Laura Toftegaard oplyser dog i et skriftligt var, at »det er stærkt bekymrende, at flere børn og unge udsættes for tvang«.
Ifølge Per Vendsborg, der er overlæge i psykiatri og psykiatrisk konsulent i Psykiatrifonden, er det dog ingen overraskelse, at tallene ser ud, som de gør:
»Det er en høj stigning, og tallene skal være meget mindre. Men jeg er ikke overrasket, for det her en følge af, at psykiatrien er så presset. Den er i krise, og så vil man se en stigning i tvang, desværre,« siger han og fortsætter:
»Tvang skal være den absolut sidste udvej, men midlerne er forsvundet, og der skal gøres meget fra politisk side, hvis vi skal have vendt denne her onde spiral.«
