En ubehagelig episode udspillede sig på Bjergsted Byvej i Jyderup mandag lidt over middag.

En 29-årig kvindelig cyklist blev overhalet af en hvid BMW, der pludseligt stoppede foran hende. 

Bilens fører steg ud, blottede sig og begyndte at beføle sig selv, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Kvinden skyndte sig at cykle forbi. 

Nu forsøger politiet at finde frem til føreren af bilen.