Søndag eftermiddag opstod der en noget usædvanlig situation på ombord på et fly, hvor ordensmagten måtte træde til.
På landingsbanen i Ålesund lufthavn i Norge blev en mand nemlig truende over for de øvrige personer ombord på flyet, inden det lettede.
Det skriver det norske medie VG.
»Der er ingen, der kan håndtere personen, så vores mission er at få kontrol over personen, så flyet kan lette,« siger operationsleder i Møre og Romsdal politidistrikt, Jørgen Molnes til mediet om hændelsen.
Manden blev efterfølgende fjernet fra flyet af politiet 'uden problemer', lyder det videre.
Politiet mener desuden, at manden var påvirket af alkohol.
Flyet tilhørte det ungarske lavprisflyselskab Wizzair og havde retning mod byen Gdansk.
