Lyt til artiklen

»Den tilgang, vi har nu, er formodentlig god til at tage toppen af epidemien ved at mindske smittespredning blandt de mest aktive. Men jeg kan godt være lidt bekymret for, om vi får trukket epidemien op med roden på den måde.«

Sådan siger professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen, Københavns Universitet, efter Sundhedsstyrelsen for nylig ændrede målgruppen, der får tilbudt abekoppe-vaccinen.

Hvor det tidligere kun var nære kontakter til smittede, som blev tilbudt vaccinen, er det nu mænd, der har sex med mænd, og som har skiftende partnere.

»Strategien vil dæmpe epidemien her og nu, men formålet med at angribe abekopperne bør jo være at få infektionen elimineret uden for kerneområdet. Og for at opnå det skal man gå bredere ud,« siger Allan Randrup Thomsen.

Han foreslår derfor, at alle homoseksuelle får tilbud om abekoppe-vaccine, der kræver to stik med 28 dages mellemrum for at være fuldt vaccineret.

Vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, afviser dog, at det er en farbar vej, som det ser ud lige nu:

»Det er slet ikke alle homoseksuelle mænd, der er i særlig risiko for smitte med abekopper. Smitte med abekopper er uafhængig af køn og seksualitet, men afhængig af, om de, man har tæt kontakt med, er smittet,« skriver Helene Probst i en mail til B.T.

16. august fik Danmark leveret 10.000 doser. I forvejen havde vi 2.700 doser. Det betyder, at der ifølge Statens Serum Institut er nok til vacciner til målgruppen på 2.000-5.000 personer, der er i størst risiko for at blive smittet.

Men Randrup lader sig altså ikke berolige af nye forsyninger:

»Jeg ved ikke, hvor stort det homoseksuelle miljø er, men det er nok mere end 5.000,« siger han og uddyber sin bekymring:

»Hvis virussen spreder sig til grupper, der ikke har mange seksuelle partnere, men flere end gennemsnittet, så kan man forestille sig, at den vil ligge og simre – og så får vi et problem fremadrettet,« siger professoren og tilføjer:

»Jeg er blandt andet nervøs for gruppen af biseksuelle, som kan føre smitten videre ud i befolkningen fra det homoseksuelle kernemiljø. Det så vi også med aids, og den udvikling vil jeg gerne undgå.«

Lige nu er der 158 smittetilfælde af abekopper i Danmark, mens der er omkring 30.000 smittede på verdensplan.

Flere steder i verden og i Europa er der mangel på vacciner. For eksempel har et land som Spanien, der tidligere har været epicenter for udbruddet i Europa, kun haft adgang til 5.000 vacciner, skriver The New York Times.

Danmark er dog 'heldig' i den forstand, at vaccineproducenten Bavarian Nordic, der producerer vaccinen mod abekopper, ligger i Danmark. Og det gør det nemmere at skaffe tilstrækkelig med vacciner.

»Hvis ikke der er samme vaccinedækning alle steder i Europa, kan vi få tilført ny smitte udefra.«

Sådan kan abekopper se ud. Foto: WHO/Nigeria Centre for Disease Control
Sådan kan abekopper se ud. Foto: WHO/Nigeria Centre for Disease Control
Vis mere

Adspurgt om 158 tilfælde er mange, svarer Allan Randrup Thomsen:

»Et tilfælde er et for meget. Det er ikke en smitsom sygdom, men en sygdom, der spredes på grund af menneskebåren adfærd, og der er ikke tegn på, at virus har ændret sig,« siger han:

»Derfor havde jeg også håbet på, at myndighederne herhjemme hurtigere havde igangsat en kontrol af epidemien ved oplysning af befolkningen. Jeg synes, at Sundhedsstyrelsen har været for forsigtig med at melde ud. De burde have strammet op og for eksempel appelleret til, at man i en periode kun havde sex med faste partnere. Det gælder også internt i LGBT-miljøerne,« siger Allan Randrup Thomsen.

I skrivende stund er der givet 1.031 doser vacciner til 997 personer i Danmark, oplyser Statens Serum Institut til B.T.

Professoren vurderer, at der vil gå to-tre måneder, før vi ser en effekt af den nuværende vaccinationsindsats. Og til den tid bør myndighederne så revurdere indsatsen, mener Allan Randrup Thomsen:

Vicedirektør Helene Probst oplyser til B.T., at Sundhedsstyrelsen hele tiden følger med i, om der sker ændringer i, hvem der bliver smittet, og i den forbindelse »overvejer strategien«.

»Det kan meget vel være, at vi for brug for flere vacciner, det er også en vurdering vi løbende foretager. Men der skal være en god grund til at vaccinere, og man skal altid nøje overveje det,« skriver hun.