Vi har vænnet os til at have dem på i busser, tog, taxa og restauranter. Fra den 29.10 skal vi også have mundbind på i supermarkeder, biblioteker, museer og på visse ungdomsuddannelsesinstitutioner.
På pressemødet fredag aften sagde Søren Brostrøm, at de skærpede krav om mundbind bliver indført som 'en ekstra beskyttelse'.
Men virker mundbind overhovedet mod spredningen af coronavirus? Det spørgsmål giver et unikt dansk studie med 6.000 forsøgspersoner svar på.
Konklusionen bliver holdt hemmelig, indtil studiet er optaget i et internationalt lægetidsskrift, og det kan have lange udsigter, siger overlæge og professor Henning Bundgaard, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
»Der kan gå måneder eller halve til hele år,« siger han.
Det unikke danske studie er den største enkeltstående undersøgelse af effekten ved at bære mundbind. Forskere fra fire hospitaler i hovedstadsområdet lod i foråret 6.000 forsøgspersoner deltage i undersøgelsen. Halvdelen bar mundbind i en måned, den anden halvdel gjorde ikke.
Hvad studiet siger om effekten af mundbind, vil forskerne dog ikke ud med, før undersøgelsen er offentliggjort i et anset lægetidsskrift. Berlingske kunne i denne uge berette, at tre internationale tidsskrifter - The Lancet, The New England Journal of Medicine og JAMA, har afvist at publicere forskningen. Men det er der ikke noget usædvanligt i, siger Henning Bundgaard.
»Vi startede i toppen med de mest anerkendte, fordi vi mente vi havde fat i noget stort. At man er igennem tre tidsskrifter er ingenting. Der er intet usædvanligt i at det bliver afvist. Somme tider skal man igennem 10-15 tidsskrifter, før man bliver offentliggjort. Det er noget af det tunge arbejde ved at være forsker,« siger han.
Da regeringen indførte de første krav om mundbind i august, undrede Henning Bundgaard sig over for B.T. over, at myndighederne ikke havde kontaktet forskerne bag undersøgelsen. Det har ændret sig siden.
»Der har været kontakt,« siger han uden at ville uddybe, hvad kontakten bestod i.
Ifølge forskeren har hverken Søren Brostrøm, Kåre Mølbak eller andre myndighedspersoner været interesseret i at kende konklusionerne i studiet. Derfor indgår studiets konklusioner heller ikke i myndighedernes vurdering af behovet for at indføre mundbindskrav.
Før sundhedsmyndighederne overhovedet gider høre, hvad forskerne har fundet ud af, skal undersøgelsen være publiceret i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift.
»Myndighederne har som generelt princip, at videnskabelige undersøgelser som vores først skal igennem den her proces med peer review, fagbedømmelse og være offentliggjort, før end de betragtes som værende af en kvalitet, hvor de kan indgå til bedømmelse af de anbefalinger, myndighederne kommer med. Myndighederne siger sådan set, at det har først interesse for dem, når vi har det her højkvalitetsstempel,« siger Henning Bundgaard.
Handler det her om, at det er vigtigere for jer at få jeres forskning i et stort tidsskrift, end at fortælle danskerne hvad I ved om mundbind?
»Det handler slet ikke om det. Udgivelsen er et kvalitetsstempel for forskningen, og der må ikke herske tvivl om validiteten af det, vi kommer ud med. Det ville være forkert at gå på kompromis med det.«
Ifølge Henning Bundgaard bedømmes studiet nu af et fjerde tidsskrift.
