Kan falske negative testsvar være en del af årsagen til den tårnhøje coronasmitte, der onsdag toppede med flere end 23.000 dagligt smittede?

Sagt på en anden måde: Opfanger testene – både pcr- og kviktest – for få 'ægte' smittede, og render coronasmittede borgere derfor rundt med en falsk tryghed, imens de smitter andre?

Det har Christina fra Rødovre uden for København mistanke om, efter hendes søn Sebastian på fem dage – med corona i kroppen – har fået otte forskellige positive og negative testsvar med både pcr- og kviktest. To af prøverne er taget med otte minutters mellemrum, men resulterede i to forskellige svar.

»Altså, de der kviktest kan man jo ikke stole på eller rette sig efter. Gør man det, får vi eksplosiv smitte med alvorlige konsekvenser,« lyder det fra Christina, der selv arbejder i sundhedssektoren.

Sebastians testsvar fra den 23.-26. december
Sebastians testsvar fra den 23.-26. december Foto: Privatfoto
Vis mere

Hun ønsker ikke – med alle de følelser, der er omkring corona, vaccine med mere – sit og sønnens efternavn offentliggjort. B.T. er dog bekendt med deres identitet.

Christina forklarer sin skepsis omkring testene med sønnens forløb, som strækker sig over fem dage og tegner et ifølge hende noget uklart billede af testenes reelle virkning.

For at forstå det skal man holde tungen lige i munden.

Sønnen Sebastian brokker sig over at have det 'mærkeligt' 23. december. Han er træt og har en underlig følelse i kroppen. De har mistanke om, at det kan være corona, og Christina sender ham ned for at tage en kviktest. Den er negativ.

Da familien kommer hjem efter jul 25. december, er Sebastian stadig dårlig – tæt i næsen med en spøjs følelse i kroppen. Han tager en ny kviktest, som viser sig at være positiv. Christina undrer sig, da han lige har været negativ, og der er ingen andre i familien, der er syge.

Da der ikke er kø i testcentret, sender hun Sebastian ned til endnu en test – bare for at være sikker. Den er også positiv, og Sebastian ryger i isolation.

Da kviktestene – også kaldet antigentest – betragtes som et screeningsværktøj, bestiller Christina en pcr-test til Sebastian, så den kan fastslå, hvad de to kviktest allerede har gjort. Den tager han dagen efter, 26. december. Men pcr-testen er ikke positiv. Den er negativ, og i en samtale med smitteopsporingen får Sebastian nu at vide, at han kan bryde sin isolation.

»Det, synes han jo er superfedt, for så kan han holde nytår med sine venner,« fortæller Christina.

Christina ringer samtidig til sin søster, som arbejder inden for sundhedssektoren på ældreområdet, og fortæller, at det var falsk alarm. Søsteren siger 'Fint!' og tager på arbejde.

For Sebastian, som med pcr-svaret har fået grønt lys til at nytårsfeste og færdes frit, er symptomerne dog ikke forsvundet. Derfor bestiller familien en ny pcr-test, som han kan tage samme dag. Da svaret kommer den 28., er Sebastian igen positiv.

»Vi tænker: 'Hvad er det, der foregår her?' Det giver jo ingen mening, at svaret det ene øjeblik er positivt og det næste er negativt,« siger Christina, der efterfølgende – for nysgerrighedens skyld – får Sebastian kviktestet. Og her er svaret – ja, gæt selv: negativt.

»Er det, fordi der ikke bliver podet godt nok ude i testcentrene? Går det for stærkt, og er folk ikke uddannet godt nok til det her? Man har jo selv prøvet at blive pcr-testet, hvor de kun lige rammer, og så andre gange, hvor de er helt nede i halsen og skrabe,« siger Christina og fortsætter:

Sebastians testsvar fra 27.-28. december. De to test 27. december er foretaget med otte minutters interval, men den ene – pcr-testen – er positiv, mens den anden – kviktesten – er negativ.
Sebastians testsvar fra 27.-28. december. De to test 27. december er foretaget med otte minutters interval, men den ene – pcr-testen – er positiv, mens den anden – kviktesten – er negativ. Foto: Privatfoto
Vis mere

»Havde vi forholdt os til det, som smitteopsporingen sagde, og brudt isolationen, kunne han jo have smittet alverden. Og er det derfor, at smitten eskalerer i de her dage, fordí vi sender syge ud på gaden?« spørger Christina.

I mellemtiden er Christinas søster testet positiv for covid, og hun er lige nu sengeliggende derhjemme. Hun nåede dog at gå på arbejde, i dagene efter smitteopsporingen gav Sebastian grønt lys til at bryde sin isolation.

B.T. har sendt Christinas spørgsmål videre til Statens Serum Institut (SSI) og anmodet om et interview, men da flere »fag- og talspersoner er på juleferie«, har det ikke været muligt at få deres svar på træfsikkerheden af henholdsvis kvik- og pcr-test.

Dog viser en opgørelse, som SSI udgav i april, at kviktesten – jævnfør pcr-testen – kun fanger cirka halvdelen af de positive svar.

»Vores undersøgelse viser, at antigentest er ret upræcise til at udpege en smittet person. Vi kan se, at 47 procent af alle dem, der reelt er smittede med corona, får et negativt testsvar efter en antigentest. De er altså testet falsk negativ«, sagde faglig direktør i SSI Tyra Grove Krause om undersøgelsen.

Men hvor efterlader det så pcr-testen? Er den så sikker, som vi regner med? Eller er der, som Christina undrer sig, podere, der simpelthen ikke kommer langt nok ned i halsen og fanger smitten?

Karen Angeliki Krogfelt, professor i medicinsk mikrobiologi på Roskilde Universitet, har svaret:

»Vi ved, at pcr-testen kan finde smitten ved en lille forekomst af virus i modsætning til kviktesten, der kræver meget virus. Dog ved vi også, at virus ikke er jævnt fordelt, men fordelt i klumper,« siger hun og fortsætter:

»Og det vil sige, at man som poder skal man være heldig for at ramme virus, hvis der kun er en lav forekomst af virus. Man siger, at pcr-testene ikke fanger en fjerdedel af de symptomfri smittede, der kun har en lav forekomst af virus.«

Karen Angeliki Krogfelt understreger samtidig, at den fjerdedel, der måtte smutte gennem pcr-testens netmasker, alligevel ikke udgør den farligste smittegruppe, da folk med lav virusforekomst smitter mindre end dem med høj virusforekomst.

Dog siger hun:

»Hvis man har fået et positivt testresultat, kan man god regne med, at man er bærer af virus. Det er de negative svar, der er usikre,« siger hun.