Siden Bøje Jørgensen var fem år gammel, har mindst et af hans daglige måltider bestået af pandekager med marmelade og sukkerdrys.

Nu sover han en evig søvn efter at have levet i 89 år.

Det skriver TV 2 Nyheder.

'Bøje lærte aldrig at spise kød. Dette skyldtes ikke, at han var veganer eller vegetar, men slet og ret, at han var kræsen og forkælet som barn. For pludselig kunne han kun spise pandekager, æbleskiver, omelet og hvidt brød.'

Det skriver Bøje Jørgensens gode ven Ole Borg Kristensens som mindeord i Ugeavisen Grindsted.

Og selvom Bøje Jørgensens kost i dag nok ikke ville blive bifaldet af de fleste kosteksperter, så levede han et langt liv – fyldt med pandekager.

'PS: Er lidt skuffet over Bøje, for han lovede for et stykke tid siden, at han ville holde ud, til han næste år ville fylde 90,' afslutter hans gode ven i sit mindeord.