Søndag eftermiddag er der opstået brand i en villa.

»Kraftig røg og synlig flammer i huset.«

Sådan lyder det i Sydjyllands Politis opslag på Twitter.

Der er tale om en villabrand i Blomsterparken i Esbjerg.

»Da vi kom frem som første vogn, kunne man ikke komme ind i huset, fordi der både var røg og flammer,« fortæller Erik Lindholdt, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi til B.T.

»Der var ikke nogen hjemme i huset, så ingen er kommet til skade. Dog var der to katte, som man tvivler på, er sluppet ud,« fortæller han.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.