Gadelystet slukkes, oplyste butiksfacader afbrydes og borgere opfordres til at lade deres lejligheder stå hen i mørke.

Byen skal mørklægges – og det sker af en helt særlig grund.

For om få uger uger søsætter Aarhus et vildt projekt under byens festuge.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Søndag 6. september gennemføres kunstværket ’Seeing Stars’, hvor festugens deltagere skal se en sjældent syn.

Stjernehimlen, der normalvis bliver skjult af lysforurening fra byen.

»Vi omgiver os med så meget lys hver dag, og det er en unik mulighed for at se vores by på den måde,« siger Jakob Tekla Jørgensen, der er direktør for Aarhus Festuge, til mediet.

Projektet forudsætter dog, at beboere, virksomheder og institutioner slukker lyset i en radius på 500 meter i Aarhus midtby, så festugens deltagere forhåbentlig kan se en stjerneklar himmel.

Kunstværket løber af stablen 21.30 til 23.00 om søndagen, hvor trafikken i centrum vil lukkes ned af hensyn til sikkerhed.

Direktøren siger ligeledes til mediet, at der er lagt en sikkerhedsplan for deltagerne, så der ikke sker noget, mens byen står i mørke.

Han tilføjer, at forsætning for et succesfuldt kunstværk er, at byens beboere også husker at slukke lyset, så deres mørklægningsaftaler med hoteller og butikker ikke er forgæves.