Hvordan undgår du bedste muligt at blive smittet med coronavirus?

Lad din cykel holde i skuret og tag i stedet bilen.

Sådan lyder rådet fra Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet.

»Selvom det ikke er særlig miljøvenligt, er det strengt taget det sikreste ud fra et smittemæssigt synspunkt,« siger Allan Randrup Thomsen til jp.dk.

»I en bil sidder man i sin egen kabine isoleret fra alle andre, så det vil være mest hensigtsmæssigt,« siger professor til jp.dk.
»I en bil sidder man i sin egen kabine isoleret fra alle andre, så det vil være mest hensigtsmæssigt,« siger professor til jp.dk. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Årsag?

Professoren forklarer, at bilister undgår at komme tæt på andre, der potentielt er smittede med coronavirus, fordi man sidder i sin egen kabine isoleret for omverdenen.

Politikerne er langt fra enige om, hvorvidt det er fornuftigt at tage bilen for at undgå coronavirus.

Liberal Alliances transportordfører Ole Birk Olesen kalder professorens opfordring for 'logisk'.

Liberal Alliances  Ole Birk Olesen opfordrer også folk til at droppe cyklen og i stedet køre i bil. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Liberal Alliances  Ole Birk Olesen opfordrer også folk til at droppe cyklen og i stedet køre i bil. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Han mener også, at danskerne skal forsøge at undgå offentlig transport så vidt muligt i denne periode og i stedet tage bilen.

Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, har den modsatte holdning.

Hun anerkender, at coronavirusset skaber en udfordring for den offentlige transport.

»Vi står i en alvorlig coronakrise, men klimakrisen er en katastrofe, der venter lige forude, og som vi allerede kan mærke og skal håndtere,« siger Enhedslistens Mai Villadsen. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
»Vi står i en alvorlig coronakrise, men klimakrisen er en katastrofe, der venter lige forude, og som vi allerede kan mærke og skal håndtere,« siger Enhedslistens Mai Villadsen. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) Foto: Niels Christian Vilmann
Vis mere

Faktisk mener Mai Villadsen ikke, man kan definere, om klimaet vejer tungere end at mindske smittespredningen.

Dog ser hun helst, at man hopper på cyklen, hvis man skal bruge andre transportformer.

»Vi står i en alvorlig coronakrise, men klimakrisen er en katastrofe, der venter lige forude, og som vi allerede kan mærke og skal håndtere. Det kan man håndtere ved at sikre billig adgang til elbiler, og at der kommer bedre cykelinfrastruktur, så folk kan cykle lidt længere,« siger hun til jp.dk.

Politikerne er altså uenige, om det er rigtigst at tage bilen eller cyklen.