Har du billeder eller video fra stedet? Så send dem til B.T her

Det var et sprunget vandrør, der fik vandet til at vælte op af jorden og oversvømmede en gade i Randers. 

Det skriver TV2 ØST.

Vandrøret sprang på et unavngivet tidspunkt mellem torsdag aften og fredag morgen i området ved Kulholmsvej i Randers. 

Og det fik vandet til at fosse ud. 

Billeder fra stedet viser, hvordan vandet oversvømmede veje og fortove. 

»Der er nedbrud i vandforsyningen i dit område. Derfor er forsyningen til Randers NØ Kulholmsvej, Nr. 1,2,4,6,7,9 og 11 midlertidigt afbrudt fredag,« udtaler forsyningsselskabet Verdo. 

Verdo var yderligere til stede i området torsdag aften. De forventer, at vandafbrydelsen for de ramte husstande vil vare hen mod fredag klokken 12.30.