Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En tendens har spredt sig blandt de tre største kommuner i hovedstadsområdet.

Her skal det være slut med at reklamere for pengespil i al offentlig transport.

Det mener et flertal af politikerne i København, på Frederiksberg og nu formentlig også i Gladsaxe.

»Man skal slet ikke have lov til at reklamere for spil. Nogle kan slet ikke tåle det. De går i fordærv og spiller sig fra hus og hjem og børn og kone,« siger den socialdemokratiske byrådspolitiker Ole Skrald, der er formand for Trafik- og Teknikudvalget i Gladsaxe Kommune.

Han har netop stillet forslag om, at kommunen bakker op om en beslutning, som København og Frederiksberg vedtog i februar om at fjerne spilreklamer fra busser, S-tog og metro.

»Hvis de har vedtaget det, bør vi være solidariske og gøre det samme. Rent praktisk giver det også god mening. Ellers skal man rende og sætte reklameskiltene af og på i hver kommune, busserne kører igennem. Det går jo ikke,« siger Ole Skrald, der vurderer, at der er flertal for forslaget.

Københavns Metro meddelte så sent som op til påsken, at de nu dropper reklamer for pengespil.

Et fornuftigt tiltag, mener Henrik Thrane Brandt, der er centerleder hos Center for Ludomani, der behandler spilafhængige.

»Markedsføring normaliserer spil og får folk til at tro, det er ufarligt. Men det er det ikke. Der er mennesker, der spiller sig ned under gulvbrædderne, og det har kæmpestore konsekvenser,« siger Henrik Thrane Brandt.

Brancheorganisationen Spillebranchen er dog lodret uenig.

»Som underholdningsindustri er det svært at overleve i Danmark, hvis ikke man kan fortælle om sine produkter. Der er ingen undersøgelser, der viser, at de her reklamer er farlige eller skadelige,« siger Spillebranchens direktør, Morten Rønde.

Men den påstand køber Henrik Thrane Brandt ikke.

»Når vi snakker med de mennesker, der kommer på Center for Ludomani, så fylder de her reklamer i forhold til den kamp, de kæmper for at komme ud af deres afhængighed. Det er virkelig noget, der har fat i mange folk,« siger han.

Byrådspolitiker Ole Skrald fortæller, at han selv har flere bekendte, der har problemer med spilafhængighed.

»Det er ikke, fordi jeg ikke selv spiller. Men folk skal ikke lokkes af reklamer. Jeg kender flere ludomaner, heriblandt en fyr, jeg har reddet hundredvis af gange,« siger han.

Spillebranchens direktør, Morten Rønde, siger, at han savner mere dialog med kommunerne omkring kritikken af spilreklamerne. Movia har i forvejen et særligt regelsæt for spilreklamer i busserne.

»Vi er ærgerlige over, at det går denne her vej. Hvis der er reklamer, der er specielt problematiske, vil vi gerne have en dialog om det, så vi kan rette det. Det er meget ukonkret, hvad problemet er. Man vil bare have dem væk fra det offentlige rum,« siger han.

Ifølge Center for Ludomani findes der 10.000 ludomaner og 125.000 risikospillere i Danmark.

Hver fjerde, der kommer i behandling for ludomani, er under 25 år. Og triste tal viser, at mange har overvejet selvmord.

»I den bedste af alle verdener så vi gerne, at der ikke er markedsføring af spil. Spilindustrien er danmarksmester i marketing og suverænt den industri, der bruger flest penge. Det har betydning for vores børn og unge og dem, der spiller mere, end hvad godt er,« siger Henrik Thrane Brandt.

Trafikselskabet Movia oplyser til B.T., at de har modtaget henvendelse om spilreklamer i kollektiv transport fra Københavns Kommune, som de er ved at behandle administrativt.

Henvendelser fra andre kommuner, herunder Frederiksberg og Gladsaxe kommuner, vil også indgå i behandlingen, lyder det.

Andre læser også