Inden vi kan komme hjem til familie, sovs og kartofler, vil rigtig mange gerne have en frisk coronatest i hånden.

Det betyder også, at der det sidste stykke tid har været stort pres på testkapaciteten i Aarhus.

Tirsdag 22. december åbner endnu et teststed i Aarhus med mulighed for hurtigtest. Det er ved den gamle Journalisthøjskole på Olof Palmes Allé 11A, 8200 Aarhus N.

Her kan du blive testet fra tirsdag morgen klokken 9.

Da efterspørgslen på test før jul er så massiv, opfordrer Sundhedsmyndighederne til, at du kun tager en PCR-test, hvis du har symptomer eller er nærkontakt.

Heldigvis er der et hav af steder, du kan få en vatpind i næsen. Det er muligt at blive hurtigtestet følgende steder i byen:

  • Lystrupvej 50, 8240 Risskov
  • Bilka i 8381 Tilst
  • Vestergårdsvej 16, 8260 Viby J
  • Lille Torv 6, 8000 Aarhus C
  • Bruuns Galleri, 8000 Aarhus C
  • Storcenter Nord, 8200 Aarhus N
  • City Vest, 8220 Brabrand
  • Olof Palmes Allé 11A, 8200 Aarhus N.

Har du derimod behov for en PCR-test, kan du bestille tid til test på coronaprover.dk – enkelte steder er det også muligt at blive PCR-testet uden tidsbestilling.

Det er blandt andet i Helligåndssognet i 8210 Aarhus V og i City Vest i Brabrand.

Du kan tjekke åbningstider og få overblik over samtlige testmuligheder i kommunen her.

Glædelig – coronafri – jul!

Andre læser også