Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Madpandekagerne var næsten klar. De manglede bare en klat guacamole, men så langt kom Viktor Østergård aldrig.

»Det var egentlig nogle rester, jeg havde med på arbejde til frokost.«

»Og da jeg så kiggede i min frokost, kunne jeg se, at der stak de her dimser ud,« forklarer han.

Viktor Østergård havde købt færdiglavet guacamole i den Fakta, hvor han normalt handler.

Her kan den 'lyseblå dims' ses på Viktor Østergårds finger.
Her kan den 'lyseblå dims' ses på Viktor Østergårds finger.
Vis mere

Han arbejder som tømrer, og han forklarer, at han tit tager rester med til frokost – men gerne uden ‘små dimser’.

»De ligner små stykker tråd af plastik på to til tre millimeters længde.«

Viktor Østergård blev dybt overrasket og begyndte at fiske de små lyseblå tråde op af sin guacamole.

»Jeg synes ikke, at det er okay. Andre bliver nødt til at være opmærksomme på det her.«

Viktor Østergård fiskede flere 'lyseblå dimser' op af sin færdiglavet guacamole fra Fakta.
Viktor Østergård fiskede flere 'lyseblå dimser' op af sin færdiglavet guacamole fra Fakta.
Vis mere

B.T. har kontaktet Coop, der beklager hele episoden.

»Vi beklager, at kunden har haft en dårlig oplevelse med varen købt hos os,« siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop.

Jens Juul Nielsen forklarer, at de har forelagt sagen for leverandøren af guacamolen, men på grund af manglende informationer om den konkrete vare, har det ikke været muligt at tjekke referenceprøverne.

»Leverandøren er meget strenge med hensyn til at forhindre plastikforurening i deres produkter. Der udføres visuelle kontroller og deres operatører er uddannet i korrekt håndtering af plastikposer, der anvendes ved vejning af råvarer.«

Jens Juul Nielsen understreger, at man skal opsøge den butik, man har købt varen i, så man kan få refunderet varen eller få en ny.

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Vis mere

»Herefter vil vi sende varen til producenten, der så kan undersøge sagen for at se, om det har kunnet være sket – og hvis det var tilfældet yde en kompensation til kunden,« siger Jens Juul Nielsen.

Viktor Østergård er ikke sikker på, om han har spist nogle af de små dimser fra guacamolen.

»Men jeg har det helt fint,« tilføjer han.

Viktor Østergård håber på, at han kan spise guacamole fra Fakta fremadrettet, uden at han finder små dimser i den grønne dip.

Andre læser også