Brøndbys borgmester og en lærerformand slår alarm over udviklingen på den københavnske Vestegn.
Det skyldes tilstrømningen af en helt ny type indvandrere:
Personer fra de asiatiske lande Bangladesh og Nepal.
»Vi mærker en massiv tilstrømning i et tempo, vi ikke har oplevet før,« siger Nils Greve, der er næstformand i Brøndby Lærerforening, til TV 2 Kosmopol.
I 2022 flyttede 19 nepalesere til Brøndby Kommune. Sidste år var tallet 197 – og den markante stigning er ifølge Brøndbys borgmester, Maja Højgaard (S), ikke helt uproblematisk.
Borgmesteren har det indtryk, at en del af de nye indvandrere er såkaldte 'fattigdomsflygtninge', som er kommet til Danmark gennem studieordninger.
Den seneste tid har Roskilde Universitetscenter (RUC) fået hård kritik for ikke at have haft styr på optaget af udenlandske studerende fra især Bangladesh.
I mange tilfælde har de ikke haft de nødvendige evner til at gennemføre uddannelserne. Mange har vist sig ikke at være særlig aktive på studiet – men har i stedet taget familien med til Danmark og taget ufaglært arbejde.
Om der er en sammenhæng mellem optaget af studerende fra Bangladesh på RUC og tilstrømningen af indvandrere fra det asiatiske på Vestegnen er uvist.
Men sikkert er det, at de mange nye indvandrere fra Nepal og Bangladesh kræver en hel del ressourcer.
Ifølge Nils Greve fra Brøndby Lærerforening skulle der findes omkring 8,5 millioner kroner på sidste års budget til nye modtagerklasser.
»Modtageklasselærerne er presset til det yderste, fordi de står i klasser med et hav af forskellige sprog og kulturer. Flere kan heller ikke tale engelsk. Samtidig kan de almene lærere ikke følge med, fordi de får børn ind, som ikke er klar til at være der,« har Rikke Jørgensen, som er formand i Brøndby Lærerforening, tidligere sagt til fagbladet Folkeskolen.