Det er nu over en uge siden, at Vestas blev ramt af et cyberangreb.
Og det er nogle hårde dage, vindmølleproducenten går igennem. De er nemlig blevet offer for 'ransomware', altså afpresning af cyberkriminelle.
Helt præcis foregår afpresningen ved, at cyberkriminelle låser for deres it-systemer og kræver betaling for at låse op.
Det bekræfter Vestas over for B. T:
»Vestas har været udsat for et såkaldt ransomwareangreb, og vi samarbejder med vores kunder, medarbejdere, andre interessenter og eksterne sikkerhedseksperter på at håndtere situationen. Vi har nu næsten alle it-systemer oppe og køre igen, og vi deler information i takt med, at vores undersøgelser skrider frem,« fortæller Anders Riis, kommunikationschef i Vestas.
Virksomheden har siden cyberangrebet 19. november forsøgt at genetablere en normal drift ved at gennemføre undersøgelser, efterforskning, restaureringsaktiviteter og hærdning af it-systemer og it-infrastruktur.
Og ifølge en pressemeddelelse, som vindmølleproducenten sendte ud mandag morgen, er næsten alle deres systemer oppe at køre igen. Dog er bekæmpelsen af cybertruslen langtfra slut.
»Vi har været igennem nogle hårde dage, siden vi opdagede cyberhændelsen, og direktionen og bestyrelsen er derfor meget tilfredse med, at hændelsen ikke påvirkede vindmølledriften, at og næsten alle vores it-systemer kører igen. Der er stadig meget arbejde foran os, og vi skal forblive ekstremt flittige over for cybertrusler,« siger Henrik Andersen, Vestas administrerende direktør, i pressemeddelelsen.
Ransomwaren har ifølge Vestas ikke påvirket kunde- og forsyningskædedriften, men derimod deres interne system og data, der er blevet kompromitteret. Omfanget undersøges stadig.
Vindmølleproducenten ønsker ikke at oplyse, hvem der står bag angrebet, eller hvad der afpresses med.
Ifølge Center for Cybersikkerhed har der været en kraftig vækst i ransomwareangreb mod danske virksomheder gennem de seneste år. Det skriver Ritzau, der desuden kan fortælle, at flere danske selskaber de seneste år er blevet ramt af cyberangreb af varierende styrke.
Heriblandt den store danske servicekoncern ISS, containergiganten A.P. Møller-Mærsk og Demant, der laver høreapparater.
Regningerne er efterfølgende løbet op i flere hundrede millioner kroner i blandt andet tabt omsætning og genopbygning af systemer.
