Det handler om at gardere sig. Mod beskyldninger, som kan være vanskelige at mane i jorden.
Den verdenskendte danske dna-forsker Eske Willerslev er overordentlig bevidst om en samfundsudvikling, hvor mænds opførsel over for kvinder bliver gransket til bunds. Så for at sikre sig, at han ikke kan beskyldes for krænkende adfærd, lukker han ikke længere sin dør, når han har møder med eksempelvis en kvindelig studerende på sit kontor.
»Hvis en studerende beskyldte mig for upassende adfærd eller seksuel chikane, så er det klart, at hvis døren har været lukket helt til, så er der ingen, der ved, hvad der er sket. Hvis døren omvendt har været halvåben, vil de fleste nok tænke, at det er begrænset, hvad der kan være foregået bag tæppet,« siger han.
Eske Willerslev, der er professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik og er internationalt anerkendt for sine studier af menneskets vandringer på jorden, fortæller, at han selv har været på en mental rejse gennem de seneste år.
Den rejse har givet ham et nyt syn på MeToo-bevægelsen, som han først ikke forstod behovet for, da den i 2017 opstod i Hollywood og derefter bredte sig til det meste af verden. Han har til Uniavisen og Berlingske fortalt, at han betragter frygten for uretmæssigt at kunne blive beskyldt for upassende adfærd som et nødvendigt onde.
Over for B.T. uddyber han, hvorfor han som mandlig leder mener, at han må finde sig i at skulle gå rundt og være nervøs for, om MeToo-debatten kan ramme ham selv.
»Jeg startede med at tænke, at jeg ikke forstod det. Men efterhånden som debatten har udspillet sig, og kvinder har fortalt mig, hvad de egentlig bliver udsat for, så er jeg kommet frem til, at der er et problem, og at det problem skal håndteres,« siger Eske Willerslev.
Det gælder om at have det lange lys på, som han udtrykker det. At have perspektivet for øje.
»Det er pissebelastende som mand, og det er også pissebelastende for mig, at man skal passe på, hvad man siger, og at man skal have sin dør åben. Man føler lidt, at man går rundt som jaget vildt, for når folk bliver dømt i dag, er det ikke i en retssag, men ved en offentlig udskamning,« siger han og fortsætter:
»Men jeg tror på, at den fase, vi går igennem nu, er en nødvendighed for, at barren for, hvordan man opfører sig over for kvinder, rykker sig.«
Ifølge Eske Willerslev kan man drage fordel af at betragte MeToo-bevægelsen i en historisk kontekst. Topforskeren peger på, at ungdomsoprøret i 1968 var så grundvoldrystende, at det ændrede samfundet for bestandigt. Noget af det samme finder sted i dag, mener han.
»Når man i dag kigger på, hvad der foregik på det tidspunkt, at folk skulle bo i kollektiv, og alle skulle bolle med hinanden, så vil man sige, at det var for meget, og at det var latterligt. Men tænker man på, hvad det har ført med sig – at kvinder er på arbejdsmarkedet og har samme lønniveau – så er det noget, vi nu ser som en fuldstændig naturlig ting. Min vurdering er, at 68-oprøret var en vigtig drivkraft for dette, og det krævede, at der var en periode, hvor tingene var meget ekstreme,« siger han.
Men hvad så med retssikkerheden – skal man som mand bare acceptere beskyldninger om handlinger, som man ikke er enig i har fundet sted?
Den mangeårige tv-vært på TV 2 Jes Dorph Petersen har fortalt, at han føler sig uretfærdigt behandlet af sin arbejdsplads, efter en advokatundersøgelse var kommet frem til, at han i to tilfælde for 18 og 20 år siden opførte sig krænkende over for to journalistpraktikanter.
I en række interview har Jes Dorph Petersen forsvaret sig. Han 'vil kraftedeme ikke bukke hovedet', sagde han til Politiken. Og det er helt rimeligt, mener Eske Willerslev, der kun kender sagens omstændigheder, som de er gengivet i medierne.
Hvordan vil du selv have det, hvis en kvinde beskyldte dig for noget, som du ikke selv kan genkende at have gjort?
»Det ville være forfærdeligt, og jeg ville synes, det var dybt urimeligt. Det er ikke sådan, at man på enkelt individniveau bare skal acceptere det, hvis man bliver beskyldt for noget, som man ikke kan nikke genkendende til. Jeg ville slås med næb og kløer for min uskyld. Jeg siger ikke, at det er rigtigt, hvad der foregår. Men jeg tror, at det er en nødvendighed, for at tingene rykker sig,« siger Eske Willerslev.
