Verdens største skib skal under Storebælt
Tirsdag formiddag skal skibet passere Storebælt, men vil befinde sig ved broen i flere timer.

Tirsdag formiddag skal skibet passere Storebælt, men vil befinde sig ved broen i flere timer.

Hvis man befinder sig ved Storebælt tirsdag, kan man blive vidne til et unikt syn.
Her skal skibet Pioneering Spirit nemlig sejle under broen.
Det skriver TV2 Øst.
Med sine 382 meter i længden og 124 meter i bredden er skibet verdens største konstruktionsskib.
Mediet har talt med Niels Pind, som er kommandørkaptajn og chef for Søværnets overvågningsenhed.
»Alt tyder lige nu på en passage omkring klokken 10. Det er helt efter planen,« fortæller han til TV2 Øst.
Allerede omkring klokken 4 tirsdag morgen forventes skibet at ankomme til broen, hvor det vil lyse godt op i det mørke hav.
Her vil det ligge i omkring seks timer og tage ballastvand ind. Det er en betegnelse for vand, som skibet pumper ombord for at sikre stabilitet og balance.
Skibet skal nemlig synke dybere ned i vandet, for at det kan være under broen uden at støde på.
Passagen forventes ikke at få konsekvenser for hverken bil- og togtrafikken over Storebæltsbroen.
Det er ikke første gang, at skibet sejler under Storebælt. Tilbage i december 2018 passede skibet også broen.