Verdens største skib passerer Storebæltsbroen
Tirsdag klokken 11.55 passerede verdens største konstruktionsskib Storebæltsbroen efter en forsinkelse.

Tirsdag klokken 11.55 passerede verdens største konstruktionsskib Storebæltsbroen efter en forsinkelse.

Verdens største skib målt på bruttotonnage, "Pioneering Spirit", sejler nu under Storebæltsbroen med en fart på 2,9 knob.
Skibets næste destination er Rostock i Tyskland, og den sidste havn, skibet lå i, var i Rotterdam Maasvlakte for fire dage siden.
Det kan ses på skibssporingshjemmesiden Vesselfinder.
Skibet er et konstruktionsskib, der er 382 meter langt og 124 meter bredt.
Planen var oprindeligt, at skibet skulle passere Storebæltsbroen klokken 10.00, men et sikkerhedskriterie manglede at være opfyldt, sagde chefen for VTS, Jimmy Westermann, inden afgang.
Skibet passerede derfor klokken 11.55.
- Han er meldt klar, men et af passagekriterierne er, at der skal være to timers frirum for anden sydgående trafik under broen. Skibet er ballastet ned til den dybgang, det skal have, og er klar derude, så det er de to timers frirum, vi mangler, siger han.
Skibet sejlede også under Storebæltsbroen i 2018.
RITZAU