En fisketrawler fik sig en noget usædvanlig fangst forleden, da han fik en kæmpemæssig klump rav i nettet. En klump, der sandsynligvis er verdens største.
Ravet vejer intet mindre end 275 kilo og fylder en hel europapalle. Den er sat til salg på aktionssiden Lauritz.com til en vurdering på 300.000 kroner. Et sjældent syn i aktionshuset.
Ané Gyldholm er filialdirektør hos Lauritz.com Aarhus, og hun blev noget forbløffet, da hun så den store klump:
»Vi var ved at tabe både næse og mund, da vi så den enorme klump. Jeg har aldrig set noget lignende. Den er jo utrolig smuk på sin helt egen rustikke, upolerede måde, og så dufter den markant, men lækkert af harpiks,« udtaler hun i aktionsopslaget.

Klumpen blev fanget i Skagerrak og efterfølgende landet i Hanstholm Havn. Herefter gik turen til lauritz.com, der stod for vurderingen af den.
Ifølge Lauritz' vurderingseksperter stammer ravklumpen fra slutningen af sidste istid, og det betyder, at den er cirka 20.000 gammel.
Det betyder, at ravklumpen er en fossilt kopal, også kaldet ungt rav. Det er ikke den slags rav, man laver smykker af, idet det ikke har ligget på havbunden længe nok. Det er derimod en type rav, man burger til fremstilling af lak.
Ravklumpen er endnu ikke solgt, men i skrivende stund er der kommet et bud på 155.000 kroner.
