Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

102 af verdens mest velhavende personer er gået sammen om at råbe verdens regeringer op.

Gruppen, der kalder sig 'Patriotic Millionaires', vil nemlig gerne være med til at betale coronapandemiens omkostninger og komme skellet mellem rig og fattig til livs.

Og det kræver en gentænkning af det nuværende skattesystem, skriver de i et åbent brev ifølge The Guardian.

»Som millionærer ved vi, at det nuværende skattesystem ikke er retfærdigt ... For at forklare det simpelt: for at kunne genskabe tilliden skal de rige beskattes. Verden og alle landene i den skal kræve, at de rige betaler deres andel.«

»Beskat os nu,« lyder opfordringen.

I deres brev foreslår den rige gruppe, at der bliver indført en permanent velfærdsskat for de rigeste, som kan være med til at bekæmpe ekstrem ulighed og sikre offentlige instanser, såsom sundhedssektoren.

Hvis verdens ledere vil følge disse meget velhavende menneskers råd, vil det betyde:

  • At folk med en formue på mere end 33 millioner danske kroner årligt skal betale to procent i skat.
  • De personer, der har mere end 328 millioner kroner i deres navn, skal betale tre procent om året.
  • Hvor dem, der kan kalde sig 'dollar billionaires', altså med en formue på over 6,5 milliarder kroner, skal betale fem procent om året.

Hvis det bliver en realitet, kan det være nok til at løfte 2,3 milliarder mennesker ud af ekstrem fattigdom.

Bare i Storbritannien kunne de 119.000 rigeste mennesker en gang om året bidrage med 390 billioner danske kroner.

Det svarer til cirka 18.000 Storebæltsbroer, da den kostede 21,8 milliarder kroner at bygge.

De 102 millionærer og milliardærerne tæller blandt andre Disney-arvingen, Abigial Disney, Nick Hanauer, der har 6,5 milliarder danske kroner på Amazon-aktier, og iværksætter og initiativtageren til 'Patriotic Millionaires', Gemma McGough.

Andre læser også