»Et lille skridt for et menneske, et stort skridt for menneskeheden.«

Ordene er fra den verdenskendte amerikanske astronaut Neil Armstrong, der d. 21. juli 1969 kl. 03:56 dansk tid, som det første menneske i historien satte sit fodaftryk i månestøvet.

Dermed afsluttede han månekapløbet mellem USA og Sovjetunionen, som sidstnævnte ellers havde ført ved at være først på nærmest samtlige skridt på vejen mod titlen som første fod på månen.

Siden har verden ikke været den samme.

Det fortæller astrofysiker Christina Tolbo, der i anledningen af månelandingens 50 års jubilæum er i gang med at arrangere en udstilling på Rundetårn om mennesker på Månen i fortiden og fremtiden.

Hun fortæller, at Apollo 11 månelandingen i 1969, og Apollo-programmets efterfølgende fem landinger på månen mellem 1969 og 1972, især har påvirket vores verdensbillede på fire punkter.

De kommer her.

1: Det videnskabelige udbytte:
»Ved at tage flere hundrede kilo sten og støv med hjem fra Månens overflade fik man undersøgt og bekræftet nogle teorier om, hvordan Månen, Jorden og vores Solsystem er blevet skabt. Månens overflade er uberørt af vejr og vind, og derfor er materialet på månen flere milliarder år gamle og stammer fra vores solsystems oprindelse,« fortæller Christina Tolbo og fortsætter:

»Stenprøverne fra Månen understøttede den nu dominerende teori om, at Månen er dannet ved, at en planet på størrelse med Mars er stødt ind i den tidlige Jord, hvorved noget af Jordens overflade (Jordens kappe, red.) er blevet skubbet ud i kredsløb om Jorden, hvilket har dannet Månen.«

2: Forholdet mellem USA og Sovjetunionen
»Neil Armstrongs første skridt på Månen endte kapløbet mellem USA og Sovjetunionen, da det var kulminationen på et årtis konkurrence om at komme til Månen. Efterfølgende begyndte de to stormagter i højere grad at samarbejde i rummet,« siger Christina Tolbo og fortsætter:

»De begyndte at fokusere på satellitter og rumstationer i kredsløb om Jorden, og særligt det første er noget, vi mærker i vores dagligdag i dag, da vi benytter nogle af disse satellitter, når vi f.eks. skal se tv, ringe til nogen på den anden side af kloden eller bruger GPS til at finde vej.«

3: Den frie presse
»Månekapløbet blev fulgt tæt af mennesker verden over, da man fra amerikansk side havde taget et valg om at lægge alt frem for offentligheden. Det var en risikabel beslutning, men den var med til at understøtte den frie presse, samt de værdier, den vestlige verden er bygget på,« fortæller Christina Tolbo.

Neil Armstrong, Michael Collins og Buzz Aldrin var de tre amerikanske astronauter, der var ombord på Apollo 11. Her ses  Buzz Aldrin, der bærer på udstyr til månelandingen.
Neil Armstrong, Michael Collins og Buzz Aldrin var de tre amerikanske astronauter, der var ombord på Apollo 11. Her ses  Buzz Aldrin, der bærer på udstyr til månelandingen. Foto: NASA
Vis mere

4: Interessen for videnskab
»Månekapløbet vakte en inspiration i befolkningen i forhold til at interessere sig for videnskab. Videnskab er ofte noget, som folk ikke synes er sejt, men det her med astronauter, månelandinger og raketter synes folk er sejt, og det har betydning for, at flere vælger en retning indenfor videnskaben, hvilket er noget af det, der driver vores samfund fremad,« fortæller Christina Tolbo.

Tre amerikanere døde i forsøget på at nå Månen.

Det skete ved en test d. 27. januar 1967 (sidenhen kaldte man denne test for Apollo 1), hvor de tre astronauter på tragisk vis indebrændte i deres kapsel, der stod på jorden under testen.

Den sidste månelanding fandt sted i 1972, og siden har kun robotter været tilbage på Månens overflade, mens mennesker har holdt sig til at rejse til rumstationer i kredsløb om jorden - bl.a. den Internationale Rumstation ISS.

»Det er en videnskabelig bedrift uden sidestykke. På blot ni år, lykkedes det at betræde månen, og det er helt vildt, når man tænker på, hvor mange ting, der skulle udvikles og testes undervejs,« slutter Christina Tolbo.