Hvis du er en af de personer, der måske havde en lille drøm om at eje en strand, så gør denne historie nok ondt at læse.

Enø Strand er nemlig blevet solgt for en enkelt krone.

Der var dog nok ikke den store sandsynlighed for, at du kunne have overbudt med to kroner.

Stranden er nemlig solgt fra Næstved Havn til Næstved Kommune.

Det oplyser Kristian Skov-Andersen, der er formand for Næstved Havns bestyrelse, til sn.dk.

Næstved Havn er i gang med at sælge ud af ting. Derfor har man altså valgt at sælge den populære strand i Karrebæksminde til den beskedne pris.

Stranden er på den sydlige del af Sjælland ved Karrebæksminde Bugt.

Næstved Havn er også i gang med at sælge flere hundrede sommerhusgrunde.